Karate Tam Tam

Dai Sifu startede med Wing Tsun ved et tilfælde. I 1976 læste han filosofi, og betragtede sig selv som en meget intellektuel ung mand (23 år). Han var i byen for at se en film på Nørrebro. Filmen var en fransk film der passede godt til den ophøjede unge mand. Skæbnen ville dog, at den franske film var udsolgt, så Dai Sifu gik videre i byen til biografen Colosseum Bio der lå tæt på. Dér havde de en film til et noget andet publikum og viste denne skæbnesvangre aften filmen ”Shaolin Martial Arts”. Dai Sifu ville ikke gå helt tomhændet hjem, og købte billet til filmen der meget tidstypisk var oversat til ”Karate Tam Tam”!

Dai Sifu så filmen og blev med det samme grebet af det! Det her er spændende! Der var også forfilm til biografens premiere på Bruce Lee's ”Fists of Fury” – og fælden klappede. ”Det her er for vildt – det er lige mig”.
På det tidspunkt var der ikke det store udbud af kampkunst i Danmark. Man kunne træne Karate, Judo og Jiu-Jitsu, og Taekwondo samt Aikido var netop startet. Dai Sifu deltog i nogle træninger af dét der blev tilbudt på tidspunktet, men det var ikke dét han søgte – han ville have noget kinesisk Kung Fu!

Han undersøgte derfor bl.a. hvad Bruce Lee havde trænet, og stødte da for første gang på Wing Tsun, og besluttede – ”Det er dét jeg vil!”. Der var dog ikke nogen der på tidspunktet åbent tilbød Wing Tsun træning og undervisning.

Men inden premieren på Bruce Lee's ”Fists of Fury” i juni 1976 så Dai Sifu et opslag hvor det blev annonceret, at en kinesisk Wing Tsun Stormester, Leung Ting ville komme og lave opvisning inden filmens premiere i Colosseum Bio.

Dai Sifu var selvfølgelig klar til opvisningen inden filmens premiere og så et kvarters opvisning af Grandmaster Leung Ting udført sammen med sin assistent Alan Fong der på dette tidspunkt var 2. Tekniker i systemet. Endnu engang blev Dai Sifu bekræftet i, at dette var lige hvad han søgte, og han så ”Fists of Fury” og Grandmaster Leung Ting's opvisning hver eneste aften den blev vist. Det blev desuden annonceret at Grandmaster Leung Ting ville give en halvanden times opvisning om lørdagen, hvilket Dai Sifu selvfølgelig også overværede og talte her for første gang med Grandmaster Leung Ting. Dai Sifu talte derfor med Grandmaster Leung Ting før hans senere Si Pak, Keith R. Kernspecht, og anførte på et senere tidspunkt, at han jo dermed efter korrekt kinesisk kultur ville være Keith R. Kernspecht ́s ”Si Hing” (storebror). Dette blev dog afvist under henvisning til, at den kinesiske tradition krævede en teceremoni hvor en rød konvolut med penge skifter hænder!

Dai Sifu:

‘Det var selvfølgelig ikke mit alvor, men min Si Pak Kernspecht har humor’!

Til denne opvisning så Dai Sifu for første gang at der kunne trænes Wing Tsun i Danmark – der var anført en adresse, Ravnsborggade 19.
Sifu Sharif var også inde og se Grandmaster Leung Ting's opvisning i Colosseum Bio. Ifølge Real Kung Fu Magasin's artikel, havde Sifu Sharif slået en søjle så hårdt at den rystede. Grandmaster Leung Ting sagde til Sifu Sharif: ”Den form for styrke er meget normalt i Kina!”. Resultatet blev dog, at Sifu Sharif blev Grandmaster Leung Ting's elev og repræsentant i Danmark.

På den opgivne adresse viste det sig, at der var to klubber. Den ene klub drevet af Sifu Sharif hed ”Shaolin KungFu” og den anden drevet af en australier der kaldte det WC Kungfu (Wing Chun Kung Fu).

Det blev altså ikke til WC, men hos Sifu Sharif at Dai Sifu startede karrieren.

Dai Sifu:

‘Great Grandmaster Yip Man ikke ville registrere sin klub som WC da han syntes at det var en lidt uheldig forkortelse, men som VT, senere ændret af Grandmaster Leung Ting til WT da W er mere korrekt fra kinesisk. Men det var et tilfælde at jeg kom ind i klubben den dag Sifu Sharif underviste. Jeg talte med Claus, som var 1. assistent for Sifu Sharif og han fortalte mig at de trænede Wing Tsun med hænderne men kombinerede det med Karate spark! Med mit daværende vidensniveau lød det jo meget fornuftigt! En lille sjov historie om Karate Tam Tam er at omkring 25 år senere havde jeg støvet filmen op og viste den for deltagerne på en Summer Camp i Bogense. Ja, hvad kan jeg sige - de var - uhm - overraskede og stirrede på mig! Indrømmet, den havde ikke ældet godt!’

I Julen 1976 kom Si Pak Kernspecht på besøg i Danmark, på invitation af Sifu Sharif der allerede kendte ham. Si Pak Kernspecht ledede den tyske Wing Tsun Organisation (DWTO), og oplevede allerede stor vækst.

Det var Si Pak Kernspecht der oprindeligt havde inviteret Grandmaster Leung Ting til Europa, hvor der var opvisninger i Kiel, London og København. Der findes optagelser fra opvisningen i Kiel, men desværre ikke nogen fra opvisning i Colosseum Bio i København. Dette var starten på hele den europæiske del af Grandmaster Leung Ting's Wing Tsun.
Great Grandmaster Yip Man, som døde fire år tidligere (1972), havde som den første åbnet op for Wing Tsun, som indtil da var blevet holdt dybt hemmeligt, men det var fortsat problematisk hvis ikke du var kineser.

Grandmaster Leung Ting var den første af Great Grandmaster Yip Man's elever der bragte Great Grandmaster Yip Man's Wing Tsun til Europa og åbent underviste "ikke kinesere". Dette kunne blandt andet lade sig gøre da Grandmaster Leung Ting havde en doktorgrad i Engelsk, og var derfor delvis forståelig! Bruce Lee underviste også åbent Wing Tsun til "ikke kinesere" i USA, hvilket gav ham en del problemer med de lokale kinesere!

Efter Si Pak Kernspecht's besøg blev alt ændret, uniformer og gradsmærker blev ændret til en broderet ‘blomst’ hvor farven angav graden og klubben blev nu officielt en Grandmaster Leung Ting Wing Tsun skole direkte under Hong Kong hovedkvarteret.

De Første Gode År

Det skal bemærkes, at selv om Si Pak Kernspecht havde stor indflydelse på skolen og træningen i København, var skolen fortsat officielt direkte underlagt Hong Kong, da Grandmaster Leung Ting som sagt var Sifu Sharif's Sifu. Klubben i København fulgte derfor fortsat ikke de elevgrader som Si Pak Kernspecht havde indført.

Dai Sifu arbejdede på det tidspunkt hos PFA som studenter medhjælp hver fjerde uge. Lars Lind arbejdede også hos PFA og Lars og Dai Sifu blev venner. Dai Sifu fortalte om Wing Tsun og Lars Lind meldte sig ind med det samme!
Det månedlige kontingent var på dette tidspunkt i 1976 100 kroner og der var træning 2 gange om ugen á 1 time. Sifu Sharif's holdning til kontingent var, at han ikke skulle tjene penge på det. Si Pak Kernspecht havde dog en anden holdning og ønskede, at kontingentet skulle være højere end det dyreste alternativ, ellers ville man ikke blive taget alvorligt!

Kilden til at blive bedre til Wing Tsun lå i Kiel hos Si Pak Kernspecht og Sifu Sharif rejste til Kiel for at fordybe sig i sin Wing Tsun viden og inspirere eleverne i København.

Allerede i 1977 blev Dai Sifu udnævnt til assistent. Lars Lind blev også senere udnævnt til assistent.

Wing Tsun voksede sig ud af lokalerne på Ravnsborggade, og flyttede til større lokaler på Store Kongensgade 1.
Der var 400 kvm til rådighed og der var cirka 150 elever. Dai Sifu var især tiltrukket af de mere tekniske detaljer af Wing Tsun og repræsenterede denne del hvilket tiltrak mange af klubbens medlemmer, da de øvrige assistenter på det tidspunkt i højere grad var ”slagsbrødre”. (Men rigtig gode venner!)
Sifu Sharif havde ønsker om at ekspandere, og udbrede Wing Tsun til større dele af Danmark, og bad derfor Dai Sifu og Lars Lind om at åbne en ny skole. De åbnede derfor en skole i en gymnastiksal tildelt af kommunen i en forstad af København. De var fortsat assistenter i København og blev trænet af Sifu Sharif. De havde dog kun klubben i et halvt år, da kommunen ikke forlængede aftalen om at stille gymnastiksalen til rådighed. Så Dai Sifu's første klub var en relativ kort fornøjelse. Dette skulle dog senere ændre sig.

Dai Sifu:

‘I 1976 var vi lejet ind hos ‘Henry Turners Jazz Ballet Studio’ hvilket betød at der var mange, RIGTIG MANGE, smukke unge damer, og da der var et Diskotek og Bar som en del af Studioet oven på Sal 1, var der fest og glade dage om aftenen! Så der var en del inspiration herfra da vi for første gang fik vores helt egen skole i 1992!
Vi havde seminarer med Grandmaster Leung Ting i 1979 og 1980. Seminaret i 1979 var på fire timer og Sifu Sharif blev gradueret til 2. TG under seminaret, men i 1980 blev seminaret afbrudt efter en time - var det tydeligt at der var en konflikt mellem Grandmaster Leung Ting og Sifu Sharif. Det var meget skuffende. Det var som om Sifu Sharif havde mistet interessen og der var ingen udvikling. Både jeg og Lars overvejede at tage til Kiel og træne under Si Pak Kernspecht, men det kunne blive et problem med organisationen. Vi kom ikke i klubben så meget mere, men når vi var der blev vi sat til at undervise - Sifu Sharif satte det igang og gik op i baren. Ind imellem kom han ned med en øl i hånden og en smøg i munden og fortalte os hvad vi så skulle gøre! Interessen var der tydeligvis ikke mere!

Sifu Sharif er desværre ikke mere blandt os. Han var fra Irak, Kurder, og var uddannet maskiningeniør. Han spillede en stor rolle i vores liv og efter han trak sig tilbage, søgte vi altid hans råd når alvorlige beslutninger skulle træffes. Da vi overvejede at gå ind i EWTO i 1984 anbefalede han os ikke at gøre det. Sifu Sharif: ‘Kernspecht er kun intereseret i penge’. Sifu Sharif var ikke intereseret i penge! Han var heller ikke intereseret i titler - når jeg tiltalte ham med Sifu sagde han altid ‘ Så gammel er jeg ikke! Jeg er Sharif eller Ahmed.’
Vi inviterede ham altid til vores store begivenheder, men han kom kun til een - nemlig vores 25 års jubilæum i 2001. Det var en stor glæde at introducere ham for det store fremmødte publikum.‘

‘RIP min kære Sifu’

1983 - Året Hvor Alt Ændrede Sig

Sifu Sharif besluttede sig for at stoppe. Han overlod to træningsdage til to af sine andre elever, Mustafa og Preben, og de andre dage til Dai Sifu og Lars Lind. Han ville derefter se hvem af de to hold der bedst kunne drive skolen videre.

Dai Sifu:

‘Lars og jeg kom kun sporadisk i klubben, for som jeg har sagt tidligere skete der ikke rigtigt noget i klubben, men det sjove er jo at vi aldrig stoppede med at tænke på os selv som nogen der trænede Wing Tsun, selvom vi kun gjorde det privat. Lars kom der oftere end mig, fordi for at komme til omklædningsrummene og salene skulle man igennem baren! Det var for meget for Lars så det blev mest til øl med Sifu Sharif. En aften ringede Lars og sagde at han havde drukket øl med Sifu Sharif, og han ville trække sig og at vi skulle overtage. Vi kunne begge se at det var fremtiden for vores Wing Tsun. Jeg så aldrig Mustafa og Preben som en seriøs konkurrent og det var de ikke.

Det møde i baren var afgørende og derfor ordsproget:

‘Øllet blev vor skæbne’!

Henning Daverne startede i 1982 på Mustafas/Prebens hold. Men han trænede med en af vores elever, Jacob Rihan, og kunne godt se at der var mere at hente hos os og skiftede. Det var vigtigt, for Henning Daverne spillede en stor rolle i den ekspansion der snart fulgte.’

I Julen 1983 kom Si Pak Kernspecht, holdt seminar og Sifu Sharif trak sig officielt tilbage. På det tidspunkt var klubben flyttet til Tornebuskegade 1 hvor den blev frem til 1987.
Efter seminaret talte Si Pak Kernspecht med Dai Sifu/Lars Lind og Mustafa/Preben, hjemme hos Sifu Sharif. Han fremlagde hvorledes hans organisation var drevet, grader og seminarer. Han ønskede at arbejde sammen med Dai Sifu og inviterede ham til påskeseminaret på Langenzell slot i Tyskland i 1984. Dai Sifu tog aftentoget til Heidelberg og sov undervejs ned gennem Europa mod det første seminar på Langenzell slottet – det første i en meget lang række.

Si Pak Kernspecht's hustru, Simo, hentede Dai Sifu på stationen og kørte ham til Langenzell slot. Dai Sifu boede på slottets eneste gæsteværelse som Si Pak Kernspecht private gæst, hvilket ikke gik ubemærket hen over de øvrige højtgraduerede tyske elever. På gæsteværelset hvor GM Leung Ting, René Latosa og Bill Newman boede når de var på besøg, lå der kinesiske bøger i sengebordsskuffen – formenlig Grandmaster Leung Ting's.

Seminaret var et 5-dagsseminar. Der var både Wing Tsun og Escrima. Der var tre timer Wing Tsun træning om morgenen, 30 minutters pause, derefter tre timers Escrima træning, og efterfulgt af en kort pause og så tre timers Wing Tsun træning igen – altså totalt ni timers træning om dagen.

Dai Sifu erindrer, at de under én af pauserne sad og slappede af i slottets riddersal, men en Tysk/ Tyrkisk elev Sifu Emin Boztepe spænede rundt i salen med kædestød og frontspark.

Dai Sifu blev introduceret til Bill Newman der ledede den europæiske del af René Latosas ́ Escrima organisation, der i Europa hørte ind under Si Pak Kernspecht organisation.

Dai Sifu:

‘Jeg inviterede Bill Newman til København for at give et Escrimaseminar. Bill Newman spurgte mig om det skulle være et ‘one off,’ dvs bare en enkelt gang, og jeg svarede ‘ No, I want an ongoing affair!’ Bill boede altid privat hos mig når han var i København og vi udviklede et tæt venskab.

Jeg boede som min Si Pak’s privatgæst på slottet. Om morgenerne inden dagens seminaropstart gik jeg ofte med Si Pak Kernspecht i slottets skov og havde mulighed for at stille masser af spørgsmål.
Efter seminaret kørte Si Pak Kernspecht mig til toget i sin nyerhvervede Porsche Carrera, iført en lang læderfrakke, læderhue og goggles a'la 1. Verdenskrigs pilot! Under køreturen som foregik i meget høj fart, simulerede Si Pak Fark Sau’s på min strube med ytringer som: ‘Kill’!
Si Pak Kernspecht sagde til mig: ‘You can have a Porsche too’. Da jeg lo, spurgte han ‘Why the bloody hell not?‘ Jeg måtte så forklare at i Danmark skal man betale for tre biler når man køber en.
Den røde løber var rullet ud for mig og jeg vidste godt hvorfor: Danmark var ikke en del af den europæiske organisation, men direkte tilknyttet Hong Kong og Si Pak Kernspecht ville sikre at Danmark sluttede sig til hans organisation. Han havde ikke behøvet at anstrenge sig for det var det vi ville fra starten.’

Et års tid efter påskeseminaret på Langenzell Slot kom både Bill Newman og René Latosa til København og afholdt seminar. Ved denne lejlighed fik Dai Sifu sin 3. elevgrad (havde modtaget 1. og 2. på påskeseminaret) og Lars Lind der ikke havde været med til påskeseminaret fik 1.-2.-3. grad. Lars Lind var meget fascineret af Escrima og til trods for, at han trænede Wing Tsun i mange år efter dette, var de bevæbnede systemer allerede da hans foretrukne. Bill Newman blev efterfølgende en meget god og tæt ven af Dai Sifu og han erindrer, at en af de få ting han er ked af ved det meget senere brud med den europæiske Wing Tsun organisation under Si Pak Kernspecht var, at han mistede den hyppige kontakt med Bill Newmann.

I starten af Si Pak Kernspecht's organisation var der ligeledes andre systemer bl.a. Thaiboksning. Escrima blev inviteret til at være med i organisationen inspireret af det faktum at Bruce Lee også havde trænet Escrima. Dermed blev Escrima en del af EWTO (European Wing Tsun Organisation). Man så den gang de to systemer som meget komplementære. Var det ubevæbnet var det Wing Tsun og var det bevæbnet var det Escrima. Det lå som regelsæt at Wing Tsun folkene måtte ikke lave bevæbnet træning og Escrimafolkene måtte ikke lave ubevæbnet. Undtagelse var dog allerede den gang på det højeste Wing Tsun niveau hvor der var Longpole - Luk Dim Boon Kwan og Dobbeltknivene - Bart Cham Dao.

Til trods for, at René Latose var øverste chef for sit Escrima system, ligesom Grandmaster Leung Ting var det for sit Wing Tsun system, så var Si Pak Kernspecht chef for den europæiske organisation der havde begge systemer. Derfor, i alle praktiske henseender, var Si Pak Kernspecht den øverste instans for systemerne i Europa.

Si Pak Kernspecht og Grandmaster Leung Ting havde et brud med hinanden før Dai Sifu kom med i organisationen. Dette var i 1980 og bruddet var et kortvarigt brud på cirka et år. Der var én af Si Pak Kernspecht's elever der havde taget til Hong Kong og var blevet undervist af Grandmaster Leung Ting og Alan Fong. Eleven kom tilbage til Europa og udbredte, at Si Pak Kernspecht havde løjet for alle, og at det han lavede var helt forkert. Af denne årsag brød Si Pak Kernspecht med Grandmaster Leung Ting.

Si Pak Kernspecht rejste derfor rundt for at finde en ny frontfigur for organisationen. Talte bl.a. med mange af Bruce Lee's tidligere elever. Dette inkluderede Bruce Lee's første amerikanske elev, Jesse Glover, der kom til Kiel og afholdt seminar. På dette seminar blev der vist Bruce Lee's grundlæggende 7 angrebs teknikker, benævnt ”Bruce Lee 1..7.”. Han blev inviteret igen det efterfølgende år, og viste nøjagtigt det samme. Det blev ved dette stillet spørgsmål om hvad der ville ske såfremt der i kampsituationen skete noget andet end hvad de 7 angreb viste. Svaret var, at han aldrig havde mødt nogen der var tilstrækkelig hurtig, til at kunne nå at gøre noget inden han angreb dem – derfor var der ikke behov for at gøre andet! Det blev på det tidspunkt beskrevet som ”Angrebs WingTsun”. Uden yderligere sammenligning er det skæbnens ironi, at Wing Tsun Scandinavia systemet i dag også betegnes som 7 Structura.

Si Pak Kernspecht fandt dog tilbage til Grandmaster Leung Ting efter det kortvarige brud. Grandmaster Leung Ting havde inviteret Si Pak Kernspect til et seminar i Spanien. De havde øjensynligt mødt hinanden på hotelgangen og Grandmaster Leung Ting havde bedt Si Pak Kernspecht om at demonstrere på ham hvad han havde lært af de andre det seneste år. Dai Sifu erindrer at Si Pak Kernspecht fortalte ham, at han ikke kunne røre Grandmaster Leung Ting, og han blev dermed overbevist om hans kompetencer, og at Grandmaster Leung Ting var fremtiden i hans organisation.

På det tidspunkt var Wing Tsun i Tyskland vokset til cirka 60 skoler, men var dog langt fra den størrelse det senere ville have – nemlig 2.000 skoler alene i Tyskland! På det tidspunkt blev seminarer afholdt på Langenzell slottet, da der ofte ikke var mere end 50-60 elever. Senere blev der lejet store sportshaller for at kunne rumme de mange elever til seminarerne.

Si Pak Kernspecht anbefalede at Dai Sifu fandt to elever han skulle træne hyppigt med. Den ene elev skulle han kun træne med i højre siden, og den anden elev skulle han kun træne med i venstre siden. Dermed ville Dai Sifu få trænet begge sider, og ingen af eleverne fik tilsvarende træning i begge sider, og ville derfor ikke blive lige så gode. Selv om dette råd lød attraktivt blev det aldrig ført ud i livet, da Dai Sifu ønskede at gøre sine elever så dygtige som muligt. Dai Sifu valgte derfor en gruppe på seks elever, og trænede med dem to ad gangen.

Da Sifu Sharif havde trukket sig havde han kort tid forinden gradueret Dai Sifu og Lars Lind til 1. Tekniker grad. Da Dai Sifu begyndte at træne under Si Pak Kernspecht fik han at vide, at under hans system svarede disse kompetencer til 6. elevgrad. Dai Sifu blev tilbudt at beholde sin teknikergrad, men først komme videre i systemet når det reelle niveau var til det. Det ønskede Dai Sifu ikke, men ønskede fuld gennemskuelighed og kun at have den grad hans kompetencer på tidspunktet var til. Han startede derfor under Si Pak Kernspecht med 6. elevgrad, men blev tildelt 7. og 8. elevgrad efter påskeseminaret.

Dai Sifu erindrer, at til trods for senere konflikter, var Si Pak Kernspecht altid en sjov personlighed at være sammen med, og det bragte ofte meget gode oplevelser med sig.

Ved det efterfølgende seminar, hvor Dai Sifu igen blev standsmæssigt afhentet og boede på Langenzell slottet spurgte Si Pak Kernspecht om Dai Sifu ønskede, at Wing Tsun i Danmark blev en del af den Europæiske Wing Tsun organisation (EWTO) i stedet for Grandmaster Leung Ting's Hong Kong hovedkvarter. Dette ville Dai Sifu ! Dai Sifu var godt klar over, at den meget positive særbehandling han havde modtaget skyldtes ønsket om at få Danmark ind i den europæiske organisation. Men det havde slet ikke været nødvendigt, da Dai Sifu ønskede dette for at få nemmere adgang til at blive dygtigere til Wing Tsun.

I 1984 blev der udarbejdet en kontrakt som Dai Sifu underskrev. Nu var Danmark med i EWTO.

I de efterfølgende mange år rejse Dai Sifu meget hyppigt til Tyskland for at modtage undervisning. I lange perioder op til en gang om måneden. Han havde heldigvis et job i Danmark der gav ham meget fleksibilitet og frihed.

Ofte var der seminarer i to på hinanden efterfølgende weekends, så Dai Sifu blev i Tyskland i den mellemliggende uge og fik privattimer af Si Pak Kernspecht.

Si Pak Kernspecht kom ligeledes til Danmark og afholdt seminarer tre gange om året. Dengang var seminarerne i København på fire blokke a tre timer, Fredag, Lørdag og Søndag.

Fra denne periode og en del år frem skete der i skandinavisk Wing Tsun ikke noget revolutionerende, men en støt vækst i medlemstal fra de 20-30 stykker i 1983 til 150 i det skelsættende år 1992. Og naturligvis vækst i viden.

Til spørgsmålet om dette havde været et livsmål for Dai Sifu svarer han, at han nok aldrig har sat sig grundlæggende mål for livet, men har været meget bevidst om, at der på tidspunkter i livet åbner sig døre, som man kan vælge at gå ind ad eller lade være. Wing Tsun har været en af de primære døre i Dai Sifu's liv, som han bevidst valgte at gå ind ad. Dai Sifu havde dog ambitioner i livet m.h.t. Wing Tsun. Dette var mere specifikt at være den bedste tekniker, primært indenfor Chi Sau området.

Dai Sifu:

‘Jeg så ikke Wing Tsun som noget der ville blive populært, for i starten troede jeg at folk primært ville have høje cirkelspark og den slags - som jeg i starten var ganske habil til - men da jeg så væksten i Tyskland og væksten herhjemme måtte jeg ændre opfattelse. Der var faktisk en mulighed for at kunne leve af sin hobby. At det lykkedes for mig har været et stort privilegie. ‘Come on - hit me, it is my hobby!’

I 1984 åbnede Wing Tsun i Odense, startet af Eric Lilleører og i dag styret af Morten Ibsen. København blev dermed hovedskolen i Danmark for nu var der to skoler! Dai Sifu og andre instruktører fra København rejste nu til Odense ofte og afholdt seminarer. Gradueringerne var dog altid i København når Si Pak Kernspecht kom på besøg.

I 1986 blev der afholdt seminar i København med Si Pak Kernspecht og Sifu Emin Boztepe. Sifu Emin Boztepe havde på det tidspunkt udviklet et system til gulvkamp og underviste i dette som en del af Wing Tsun. Dette var før bl.a. Brasiliansk Jiu-jitsu for alvor var udbredt i Europa.

Sifu Emin Boztepe blev blandt andet kendt som Wing Tsun systemets primære fighter da han udfordrede og bankede William Cheung under et af William Cheung's seminarer. William Cheung havde qua en relation til Bruce Lee fået meget pressedækning, og talte ikke pænt hverken om Great Grandmaster Yip Man eller Grandmaster Leung Ting. Han fremsatte blandt andet åbne invitationer til alle der ville udfordre ham. William Cheung påstod, at han var den eneste der havde lært hele systemet af Great Grandmaster Yip Man. Med andre ord: Ifølge William Cheung havde Great Grandmaster Yip Man snydt alle andre! William Cheung var meget i kampsportspressen på dette tidspunkt blandt andet med gamle udtalelser fra Bruce Lee om at hvis han skulle kalde sig selv for den bedste Ving Tsun udøver var det William Cheung han skulle slå! William Cheung forlod dog Hong Kong allerede som 17-årig, og der kan alene af den grund sættes tvivl ved denne påstand, at han var den eneste der havde lært det hele korrekte system. Dette blev i den grad påvist da Sifu Emin Boztepe på ganske kort tid vandt over William Cheung.

Da Brasiliansk Jiu-jitsu begyndte at vinde frem, havde Wing Tsun derfor haft gulvkamp i systemet i en årrække. Der opstår derfor ligeledes udfordringer af denne årsag da Gracie brødrene i 90 ́erne udfordrede Emin til kamp. De kunne dog i sidste ende ikke blive enige om vilkår, regler (Sifu Emin Boztepe ville ikke have nogle), sted og pressedækning. Sifu Emin Boztepe tog imod udfordringen, men ønskede ikke at deltage i en decideret turnering.

I forbindelse med Sifu Emin Boztepe's udfordring fra Gracie ringede Sifu Emin Boztepe til Dai Sifu og spurgte om back up fra Danmark. Inden kampen (der i sidste ende alligevel ikke blev til noget) gik Henning Daverne, Morten Ibsen og Kenneth Kyhe derfor i træning for at fungere som sekundanter. Sifu Emin Boztepe håndterede på det tidspunkt selv Sverige, og Dai Sifu spurgte om han da ikke have svenske kæmpere han kunne bruge, men Sifu Emin Boztepe ønskede de danske Wing Tsun kæmpere ved sin side. Dansk Wing Tsun havde allerede på det tidspunkt et betydeligt ry.

Sifu Emin Boztepe kom i disse år ligeledes til Danmark en gang om året og afholdt seminar.

I 1987 flyttede Martha, som Wing Tsun skolen lejede sig ind hos, fra Tornebuskegade til Vesterbrogade 24b. Og Wing Tsun flyttede med.

Der startede i disse år flere af de personer der i kommende år tegner en stor del af Wing Tsun i Danmark, bl.a. Kenneth Kyhe og Jørgen Riis.

I 1990 åbnede Wing Tsun i Hillerød, bl.a. styret af David Tvilling, der i dag fungerer som nationaltræner for Wing Tsun i Korea.

I de kommende år åbnede der flere klubber i Danmark og Skandinavien, bl.a. Frederikssund, Lyngby, Helsingør, Slagelse, Århus og mange andre.

1992 - Året For Det Store Gennembrud

Der begyndte i disse år at komme mere bred og konstant omtale af Wing Tsun , bl.a. grundet den på tidspunktet meget atypiske og barske retorik der blev fremlagt fra Wing Tsun's side. Wing Tsun var den danske kampsportsscenes ”bad boy” og dem som de andre ikke ville lege med.

Dai Sifu:

‘Vi var fra starten i 1976 meget langt fremme i skoene med vores retorik og reklame, og måske var meget af de andre kampsystemers negative opfattelse af os ikke uden årsag, men vi var små, nye og vi fik ikke ligefrem en åben velkomst fra den lille danske kampkunstscene. Og ja - hvorfor skulle de egentlig også byde os velkommen - vi var jo allerede en massiv konkurrent!
Vi var ikke uden skyld i situationen, men det var dem der nu åbnede op for os, og det sætter jeg stor pris på.
Jeg blev kontaktet af ”Klassisk Kampkunstforening” der ville lave en stor kampkunst opvisning i Idrætshuset.
I Tyskland var ‘’Budo Galla’’ startet nogle år før og Wing Tsun var hovedstjernen hver gang der, så jeg ved jo godt hvorfor vi blev inviteret! Men det var stadigvæk et potentielt gennembrud for os’

Dai Sifu deltog i mange møder med de andre deltagende organisationer og planerne var seriøse, lyssætning, musik, japanske trommer, Kyodu og meget andet. Professionelt sat op, og kunne blive gennembruddet for Wing Tsun i Danmark. Wing Tsun skulle lave en opvisning på 15 minutter og der blev gået i gang med træningen til opvisningen som WT Academy skulle præsentere.

Dai Sifu:

‘Vi trænede i ca. en måned og havde lige under to minutters opvisning! Lidt panik satte ind, da datoen hvor vi skulle lave opvisningen nærmede sig! Vi lagde os i selen og fik de 15 minutter organiseret! Min plan var nu at sætte musik til opvisningen. Musik er emotionelt effektivt i alle situationer og jeg er ikke sikker på at opvisningen ville have haft den effekt den havde uden.
Jeg filmede opvisningen, lagde musik på og opvisningen blev trænet til musikken så det hang sammen. Det var på alle måder en total succes.

Inden opvisningen i idrættens Hus var løbet af stablen, forår 1992, blev Dai Sifu kontaktet af arrangørerne af en kampsportsmesse i Forum, der ville høre om Wing Tsun var interesseret i at deltage. Selvfølgelig ønskede Dai Sifu det! Det kom dog frem, at næsten alle andre etablerede danske kampsportsklubber havde takket nej til at deltage, da arrangørerne efter sigende havde relation til Hells Angels. Det blev endda meldt ud, at såfremt Wing Tsun sagde ja til at deltage i kampsportsmessen i Forum, så ville der ske en distancering fra de øvrige etablerede kampsportsklubber, og man ville ikke blive inviteret til det kommende arrangement i Idrættens hus. I sidste ende skulle det dog vise sig, at man ikke kunne komme uden om Wing Tsun .

Dai Sifu:

‘Jeg blev ringet op af arrangørerne af Kampkunstmessen i Forum og jeg sagde selvfølgelig ja til at deltage. De kom ind i klubben og vi havde en gennemtrænet opvisning klar som vi havde skabt for Idrætshusets Budo Galla. Vi præsenterede opvisningen for dem. Jeg kunne godt se at de var imponerede og at de tænkte at her havde de deres stjerner! Ha, ha .... og - ja, det havde de jo! Vi var stjernerne!
Da jeg fortalte de andre arrangører af Idrætshusets Budo Galla at vi var inviteret til at deltage i Kampkunstmessen i Forum fik jeg en meget negativ reaktion. De ville ikke deltage fordi Hells Angels finansierede det og hvis vi deltog ville de ikke have noget med os at gøre. Det var ikke en let beslutning - en opvisning i Forum versus de årlige Budo Galla’s og anerkendelse fra den danske kampsports verden. Man må forstå tiden for at forstå dilemmaet.
Jeg besluttede at vi ville deltage i Kampkunstmessen i Forum, og hvis det gav os negative konsekvenser, så er det det - ingen skal bestemme hvad vi kan og ikke kan.’

En aften inden messen i Forum hvor Dai Sifu arbejdede på aftenskift ringede Lars Lind til ham. Ekstra Bladet var kommet ind i klubben. Der var ikke nogen i klubben der ville tale med Ekstra Bladet, så Dai Sifu var nødsaget til at skynde sig ind i Wing Tsun klubben. Ekstra Bladet ønskede en historie om, hvor brutalt Wing Tsun var, og Dai Sifu forsøgte at dæmpe dette, og give et mere nuanceret billede af Wing Tsun . Dette ignorerede journalisten (heldigvis), og skrev historien om den ”nye” og yderst brutale kampkunst Wing Tsun . Det kom i søndagens udgave af Ekstra Bladet med store billeder og overskriften ”Kun én står op efter træning!”.

Dai Sifu:

‘Jeg blev ringet op af Lars Lind en aften hvor jeg arbejdede aften i PFA Computerafdelingen - Ekstra Bladet var i klubben og jeg måtte komme ind med det samme! - jeg kastede mig ind i en Taxa og var i klubben hurtigt. Henning og Abdul stod i entreen og ville ikke blande sig da de ikke kunne lide Ekstra Bladet! Da jeg kom ind i salen var der vilde slagsmål med albuer og knæ osv, og en fotograf fra Ekstra Bladet stod på en stige og eviggjorde det! Lars Lind kom over til mig og sagde at han havde sagt alt det barske og nu måtte jeg prøve at dæmpe det ned! Jeg prøvede, men de var heldigvis ligeglade! Det bedste var: DR blev tiltrukket! Da jeg så artiklen i Ekstra Bladet fik jeg morgenkaffen galt i halsen! Det gode var at den var i farver som ikke var normalt dengang!’

Efter denne artikel gik der kun én dag, så ringede Danmarks Radio til Dai Sifu. De ønskede, på basis af artiklen, at lave et indslag som optakt til den kommende kampsportsmesse. Det indvilligede Dai Sifu i, og det blev aftalt, at der skulle filmes allerede dagen efter i Frederiksberg Have, foran den Kinesiske Pavillon. Dai Sifu gik i gang med at ringe til elever der kunne komme derud allerede dagen efter. Selv med det korte varsel, kom der over 20 Wing Tsun folk til Frederiksberg Have. Den planlagte opvisning blev vist og filmet, og der blev foretaget interviews.

DR ́s oprindelige idé havde været at belyse tre forskellige kampformer, Judo, Tae Kwon Do og Wing Tsun, hvor Wing Tsun skulle være den grimme, brutale og afstumpede! Journalisternes holdning skiftede dog 180 grader og de blev meget pro Wing Tsun , og gjorde alt hvad de kunne for at lave et godt indslag der satte Wing Tsun i et berettiget godt lys. Indslaget blev vist i DR Sporten, lige efter Champion's League Finalen.

Dai Sifu:

‘DR journalisten bad os om at lave et masseslagsmål og så ville de filme det! Jeg fortalte ham at det er ikke hvad Wing Tsun er, men vi har en opvisning og vi kan lave interviews og jeg gav ham en brochure. Han vendte 180 grader og spurgte endda om hvad musik vi ville have på! Vi var på lige efter Champion's League Finalen så der var rigtig mange øjne på! Hvor heldig kan man være!! Forum Messen var en stor succes for os, vi var inviteret til at lave 1 opvisning, men det blev udvidet til tre, jeg blev interviewet live af DR og andre og der var enorme køer og kaos foran vores stand.’

Dai Sifu's telefonsvarer gav meddelelse om en introtime i maj og man kunne indtale spørgsmål og andet. Alle blev ringet op og fik svar. Maj er ikke normalt hvor man forventer mange nye indmeldelser, da det er næsten altid forår eller efterår, så Dai Sifu forventede ikke det store fremmøde.

Dai Sifu:

‘Jeg var optimist og håbede at der ville komme en 30 stk. og jeg havde forberedt et træningsprogram der ville give nogle underskrifter på den stiplede linie. Da jeg ankom til Vesterbrogade 24b var hele gården fyldt, trappen blokeret og salen fyldt. Jeg har hverken før eller siden set noget lignende. Jeg droppede træningsplanen da der ikke var nogen chance for at gøre noget fysisk og underholdt og snakkede og demonstrerede med min assistent Claes i halvanden time på de to kvadratmeter vi havde til rådighed. Jeg havde dog printet masser af indmeldelsesblanketter og ALLE meldte sig ind, både dem i salen og dem udenfor! Vi gik fra 150 medlemmer til 350! På 1 time! ’

Wing Tsun var lejet ind hos Martha Gardner’s Jazz Ballet Studio i Tornebuskegade fra 1982 og flyttede med til Vesterbrogade 24b i 1987. I 1992 flyttede hun til Nørrebro og der var ikke plads til Wing Tsun da væksten krævede nye selvstændige lokaler.

Dai Sifu:

‘Det er dejligt bare at betale husleje og ikke have problemer, men nu var vi vokset så store at vi var nødt til at blive voksne og få vores eget. Jeg kiggede højt og lavt efter nye lokaler og fandt dem i det gamle Havemann's Magasin Vesterbrogade 76, 2. Sal, oven på Føtex. Jeg kontaktede mægleren for at få en aftale og han spurgte mig om hvor mange Kvm. vi skulle bruge. Jeg svarede 300 - 400. Han svinede mig til ved at antyde at det nok var en lille klub! Det kunne jeg jo ikke have siddende på mig, så jeg svarede: Hvaaaaad? Jeg er aldrig blevet svinet så meget til!! Vi snupper alle 900kvm!

Og det var starten på Verdens Største Wing Tsun Skole! (Citat fra Grandmaster Leung Ting!)