The Arrival – Wing Tsun – Et slag er bare et slag.
I 1976 begyndte Wing Tsun sin rejse i Danmark. Dengang var fascinationen rettet mod Kina, kung fu-filmene, Bruce Lee, Leung Ting og den mystik, der omgav de kinesiske kampkunster. 50 år senere står Wing Tsun i Danmark et helt andet sted.
Det skal ikke forstås som et brud med historien, men som en videreførelse af den. Ikke som en ny stilart. Ikke som “Allan Jensen Wing Tsun”, “Murholt Wing Tsun” eller noget andet personnavn. Men ganske enkelt ”bare” som Wing Tsun.
For hvis Wing Tsun i sin kerne handler om menneskets optimale måde at bruge sig selv på, så tilhører sandheden ikke én mester, én organisation eller ét land. Den tilhører kroppen – 8 milliarder mennesker kan ikke tage fejl.
Bruce Lee udtalte i øvrigt, at I starten er et slag bare et slag – Indimellem er det alt muligt andet – Men til sidst er et slag bare et slag. Måske ikke en udtalelse, der på det tidspunkt gav så meget mening, men det gør det så sandelig nu.
Det er udgangspunktet for denne samtale med Dai SiFu Allan Jensen og SiFu Lars Murholt om rejsen fra de tidlige år, bruddet med de gamle organisationer, flytningen til Østbanegade, genopdagelsen af det oprindelige system, baseret på 300.000 års evoluTsun der i dag trænes i WT Center.
Spørgsmål:
Overvejede I i perioden med opbrud at skifte stilart?
Dai SiFu Allan Jensen: Jeg startede med at træne Wing Tsun fordi jeg var overbevist om at det var den bedste stilart. Jeg sagde altid at hvis jeg fandt en bedre stilart ville jeg skifte.
Jeg fandt et System der er bedre end Wing Tsun! Nemlig Wing Tsun forstået i dybden! Det nemmeste for mig ville have været at blive i EWTO. Jeg var en af en lille håndfuld af de ældste, første, der trænede og underviste Wing Tsun i Europa. Jeg var nationaltræner for 4 lande, Mestergrad og som man siger på engelsk ‘Top Table’.
Det ville have været nemt.
Efter bruddet med EWTO ville det havde været nemt at undervise ‘Leung Ting stilarten’ som jeg havde trænet og undervist siden 1976 og kendte komplet, fra Siu Nim Tau til Bart Cham Dao.
Det ville have været nemt. MEN …. min opgave som instruktør er give mine elever det bedste jeg kan og det bedste jeg ved.
Min gamle Escrima lærer, GM Bill Newman, sagde engang til mig, at vores opgave som instruktører er at ‘sælge tid’. Det der tog os lang tid at lære skal vi formidle videre til vores elever hurtigere og mere koncentreret. Og det er det nemmeste!
Da vi forlod EWTO stod vi med den komplette Leung Ting stilart fra Siu Nim Tau til Bart Cham Dau (dobbeltknivene), men ingen kinesisk mester.
En engelsk ven rådede mig til at finde en kineser som frontfigur ellers ville vi ikke blive taget alvorligt. Meeen helt ærligt, hvorfor skifte til en anden Wing Tsun stilart? Der er utvivlsomt store mestre med gode fortolkninger, men Wing Tsun er Wing Tsun, dvs. en forklaring og illustration af hvordan kroppen fungerer og leverer optimal power – Altså optimal energi ved brug af mindst mulig. Hverken kineserne eller andre har intet monopol på dét.
Det der er kernen i Wing Tsun-Systemet er meget gammelt, men stilarten i sin kodificering har kun været her i få århundreder – ofte nævnt i forbindelse med sin mytiske oprindelse med NG Mui og Yim Wing Tsun.
Jeg er overbevist om at det vi har i dag er Wing Tsun i sin oprindelige direkte og effektive form. Det eneste der kan ændre sig er undervisningsstrukturen, didaktikken.
Da vi var på grænsen til at forlade EWTO tøvede jeg og ville godt have sikkerhed. En af vennerne var en svensker som kastede runer og underviste i vikingbrydning, Glima. Han havde kastet runer for den islandske præsident så jeg bad ham om at kaste runer for mig. Du formulerer et spørgsmål i din hjerne, sætter dig i skrædderstilling og træstykker med runer på bliver kastet i dit skød. Du tager en og det er dommen. Jeg tog en træstav med en rune der betød træ. Og det var godt fordi træet var det træ uden hvilken skoven ikke kan eksistere. (Mit spørgsmål var om WT Centers fremtid).
Da jeg rejste mig sagde runekasteren: Et øjeblik… fordi der var en der stod på højkant så det er en del af dommen. Runen var Is, og det kan være godt og dårligt. Is er broen til Valhalla, men solen kan smelte isen og man styrter ned i havet, men det er i havet al visdom er!
Jeg ved ikke om vi er blevet vise, men vi har i det mindste fået viden og forståelse for kroppens funktion samt optimale ydeevne.
Spørgsmål:
Når man ser tilbage på de 50 år, virker det som en enorm rejse. Fra en tid, hvor man søgte sandheden hos kinesiske mestre, til i dag, hvor I siger, at sandheden ligger i mennesket selv. Hvornår begyndte den tanke for alvor?
Dai SiFu Allan Jensen:
Det begyndte gradvist. I mange år fulgte vi selvfølgelig den stilart, vi havde lært. Først gennem Leung Ting og senere gennem den europæiske organisation. Det var der, vi hentede vores viden, og det var dér, vi søgte udvikling.
Men på et tidspunkt begyndte spørgsmålene at komme. Hvorfor gør vi egentlig sådan? Hvorfor ligger bestemte dele af formerne, som de gør? Hvorfor skal en bevægelse bruges til én bestemt teknik i én bestemt situation? Og hvorfor ændrer forklaringerne sig afhængigt af, hvem der underviser?
En lille anekdote lyder at Sifu Murholt en dag spurgte hvorfor 3. (indvendig idé) og 5. Sektion (udvendig idé) i Siu Nim Tau ikke fulgte efter hinanden. Når man begynder at stille den slags spørgsmål, så kan man enten lade være med at tænke videre, eller også må man tage konsekvensen af det.
Det dybe dyk ned i Wing Tsuns maskinrum startede i det små med diskussioner med Sifu Murholt, om Wing Tsun og andre voldsomme emner, mange gange om ugen, efter træning på Café Viggo. Jeg husker min daværende kæreste ofte spurgte om hvad vi havde snakket om, og jeg svarede jo sandfærdigt at vi havde talt om Taan, Bong og Fook hvortil hun svarede, ”det gjorde I jo også i sidste uge”. Jeg svarede ”ja, men emnet er jo uudtømmeligt!”.
Fra den spæde start accelererede det til vægge dækket med papir og tegninger og sammenhængsforklaringer i vores Nødebo Chapter – Ministeriet for afvikling af unødvendige bevægelser.
Ikke for at ekspandere men for at komme til kernen – udvikling er lig afvikling. Lidt af en krimi hvor FBI agenten plastrer væggen til med informationer for at fange seriemorderen.
Sifu Lars Murholt:
Og det var netop der, noget begyndte at åbne sig. Vi begyndte at se formerne på en anden måde. Ikke som en samling teknikker, der skulle bruges én til én i kamp, men som et koncentreret udtryk for, hvordan kroppen fungerer.
Hvis formerne viser menneskets anatomi, struktur og kraftretning, så har man ikke længere brug for en mester til at fortælle, hvad der er rigtigt. Så kan man begynde at undersøge det selv. Man skal forstå det, se det, høre det samt mærke det i forbindelse med træning for at teste om hvorfor det virker.
Mennesket er jo nu engang mennesket. Det ved vi lige så meget om i Skandinavien og Europa, som man gør i Kina.
Spørgsmål:
Var det derfor, I ikke ønskede at gå videre til en anden kinesisk mester eller en anden lineage, da I brød med de gamle organisationer?
Dai SiFu Allan Jensen:
Ja. Det ville selvfølgelig have været den nemme vej. Man kunne have sagt: Nu følger vi bare en anden mester. Men hvis man gør det, risikerer man bare at bytte én autoritet ud med en anden.
Vi så mange steder, at forskellige mestre havde hver deres del af sandheden. Nogle ting gav mening. Andre gjorde ikke. Så spørgsmålet blev: Skal vi blive ved med at lede efter én person, der har hele sandheden?
Eller skal vi tage udgangspunkt i det, som vi alle sammen har til fælles, nemlig kroppen?
Det sidste gav langt mere mening.
Sifu Lars Murholt:
Det var heller ikke sådan, at vi ville opfinde noget nyt. Tværtimod. Det handlede mere om at afvikle end at udvikle.
Vi skulle fjerne alt det, der ikke var nødvendigt. Altså, alt det, der arbejdede imod kroppens naturlige funktion som tradition, vane, mystik eller personlig fortolkning. Når det er væk, står man tilbage med noget meget simpelt, og derfor meget stærkt.
Det er ”den dovne mands Kung Fu” (Gung Fu). Maksimal effekt udført med mindst muligt arbejde.
Spørgsmål:
Det lyder som en systemoprydning?
Sifu Lars Murholt:
Det var præcis det. En ”stilartsrensning” til et System. I principperne, i formerne, i træningen og i hele måden at forstå Wing Tsun på.
Tidligere kunne man få indtryk af, at jo højere gradueret man blev, jo flere teknikker skulle man lære, flere hemmeligheder, flere særlige programmer og flere forklaringer. Men i virkeligheden gør flere teknikker dig ikke nødvendigvis bedre. Ofte gør de dig langsommere, fordi du skal vælge.
Et effektivt System skal være simpelt. Når det virkelig gælder, har man ikke tid til at vælge mellem 5.000 teknikker i forskellige stilarter. Kroppen skal kunne finde tilbage til sin naturlige basis.
Dai SiFu Allan Jensen:
Det er også derfor, vi siger, at når man starter, er et slag bare et slag. Så går man igennem en lang periode, hvor et slag kan være alt muligt. Og til sidst bliver et slag igen bare et slag.
Men nu ved man, hvad man skal arbejde hen imod.
Spørgsmål:
Hvordan ændrede det jeres syn på formerne?
Dai SiFu Allan Jensen:
Formerne blev centrale. Ikke som noget, man står og laver pænt i luften, men som vores arv. Det er dér, informationen ligger.
Vi har ikke meget andet fra de gamle tider. Men formerne er det egentlige materiale. Derfor må vi spørge: Hvad viser de?
Sifu Lars Murholt:
Når man begynder at se formerne som opslagsværker over menneskets anatomi, bliver de pludselig langt mere interessante.
Alle formerne viser de samme få principper, blot på hver deres måde.
Det kan være som ”formelkort”, koordinering, strukturtest, retur, hastighed, etc.
Former, struktur, Chi Sau og Kamp- ideerne følger nu alle den berømte ”Røde tråd”.
Når tingene hænger sammen, ved man, at man er på rette vej.
Spørgsmål:
I taler om, at Wing Tsun i dag ikke er en stilart, men et System. Hvad betyder det?
Sifu Lars Murholt:
En stilart kommer udefra og ind. Et System går indefra og ud.
En stilart er en fortolkning af den enkelte hvor målet kan variere, hvorimod et System tager udgangspunkt i det som vi alle sammen indiskutabelt er; nemlig Homo Sapiens.
Vi tager udgangspunkt i noget, der er definitivt: Mennesket, vores led, den deraf afledte struktur samt kraften. Når man tager udgangspunkt i det, begynder alting at passe sammen.
Dai SiFu Allan Jensen:
Og derfor har vi ikke længere brug for kinesiske mestre. Ikke fordi vi ikke respekterer historien, men fordi vi lige så godt kan arbejde videre selv.
Spørgsmål:
Hvad skete der i 2014 med flytningen til Østbanegade?
Dai SiFu Allan Jensen:
Vi fik ro. Mindre støj. Mindre administration. Mere fokus.
Sifu Lars Murholt:
Og vi kunne endelig gå all-in på Systemet. Fjerne alt det, der ikke var relevant for Wing Tsun som fitness, våben og andre stilarter, og i stedet arbejde direkte med kernen i Wing Tsun.
Spørgsmål:
Var det her, WT-DNA opstod?
Dai SiFu Allan Jensen:
Ja. Gennem mange år er der blevet investeret hundredvis af timer i at opbygge vores online encyklopædi:
DarwinTsun.com
Sifu Lars Murholt:
Det var i 2016, vi blev enige om at skabe et interaktivt kompendium (WT´kipedia). Det er en hjemmeside på mere end 250 undersider, alle interaktivt forbundet i diverse kapitler som Former, WT DNA, Chi Sau, Fighting, Anatomy-træning, Ordforklaring etc.
I dag kan man se billeder, tekst samt videoer af alle Former, Elevgrader, Styrketræningsøvelser, Kamp etc. Hvor WT-DNA beskriver, baseret på de gamle former, hvordan kroppen/Anatomien fungerer, ud fra diverse principper som de 7 led, diverse WT-linier, slå/gå, body-to-albue, etc.
Målet har været at skabe et sted, hvor viden ikke går tabt, men bliver dokumenteret og gjort tilgængelig for eleverne. Hele systemet er beskrevet, og elever i WT Center får adgang til materialet, der svarer til deres aktuelle niveau og den grad, de arbejder frem imod.
Det betyder, at man kan forberede sig hjemme, genopfriske træningen mellem lektionerne og fordybe sig i de områder, der interesserer én mest. Samtidig fungerer encyklopædien som et levende opslagsværk, der hele tiden udvikles med nye artikler, billeder og videoer.
På den måde bliver læringen ikke begrænset til de timer, man står på gulvet i klubben, men kan fortsætte hele døgnet rundt.
Spørgsmål:
Hvordan har træningen ændret sig?
Dai SiFu Allan Jensen:
Den er blevet kortere, skarpere og mere direkte.
Sifu Lars Murholt:
Vi træner ikke én ting og slås på en anden måde. Det er den samme logik hele vejen.
Vi slås som vi træner, og træner som vi slås for ikke at forvirre kroppen.
Spørgsmål:
Historisk set hører man ofte om kædestød, når man taler om Wing Tsun. Er det stadig noget, I benytter?
Dai SiFu Allan Jensen:
Ja, men måske ikke på den måde, mange forestiller sig. ”Kædestød” er udelukkende en træningsmetode. Det er en øvelse til at udvikle struktur, koordination, timing og forståelse af line-of-gravity.
Det er vigtigt at forstå, at ”kædestød” aldrig bruges i kamp.
Sifu Lars Murholt:
Mange forbinder Wing Tsun med lange serier af kædestød, men det er en forsimplet og forkert opfattelse af Systemet.
Når vi laver ”kædestød”, trækker vi bevidst den ene arm tilbage, mens den anden går frem. Det gør vi for at træne primært koordination. I reel kamp trækker aldrig en arm tilbage, da begge arme hele tiden skal holde et aktivt tryk for forhold til modstanderen.
”Kædestød” (Dar / Wu koordinering) lærer os princippet om at modtage mens vi leverer og levere når vi modtager.
Aldrig tage en arm tilbage for at tage tilløb – Altid kroppen frem til armen, så trykket består.
”Kædestød” er som sagt et værktøj i undervisningen, men ikke noget vi ser som en kampstrategi i sig selv – Det er for nemt at omgå.
”Kædestød” er træning – Ikke målet.
Spørgsmål:
Og gradueringerne?
Sifu Lars Murholt:
Syv elevgrader – Så har man lært Systemet. Resten af Elevgraderne og Teknikergraderne handler om at kunne vende tilbage (Biu-Jee) ”t´basis”, når ting ikke er gået som i teorien eller til træning.
Dai SiFu Allan Jensen:
Vi har fjernet alt det politiske. Når du kan det, så kan du det.
Spørgsmål:
Hvis man ikke udelukkende er interesseret i selvforsvar, kan der så stadig være en idé i at træne Wing Tsun?
Dai SiFu Allan Jensen:
Absolut. Faktisk er arbejdet med kroppen lige så vigtigt som selvforsvaret. I vores tilgang er det den måde, vi lærer at bruge kroppen på, som gør os i stand til at udføre selvforsvar effektivt.
Mange oplever forbedret balance, bedre holdning, øget kropsbevidsthed og en stærkere krop gennem træningen. Man kan sagtens have stor glæde af Wing Tsun, selv om man ikke nødvendigvis er optaget af kampdelen.
Sifu Lars Murholt:
Vi plejer lidt humoristisk at sige: “Hvorfor løfte jern, når vi kan skubbe kød?”
Wing Tsun-træning bygger på naturlige bevægelsesmønstre, ledstruktur og kropsforståelse. Når vi træner med partnere, får vi en funktionel styrke, kropskontrol samt støttemuskulatur, som er umulig at opnå gennem traditionel styrketræning alene.
For nogle medlemmer er selvforsvar hovedårsagen til at træne. For andre er det sundhed, bevægelse og velvære. Begge dele er helt legitime grunde til at være en del af klubben, og de trænes på samme måde.
Spørgsmål:
WT Center har eksisteret i mange år og samlet mennesker på tværs af generationer og baggrunde. Hvad betyder sammenholdet og kulturen i klubben for jer?
Dai SiFu Allan Jensen:
Det betyder enormt meget. Noget af det, jeg er mest stolt af ved WT Center, er faktisk ikke graderne eller hvor længe folk har trænet – Det er kulturen. Vi har en meget moden klub, hvor ego fylder meget lidt. Folk kommer ikke for at bevise, at de er bedre end andre. De kommer for at blive bedre sammen og hjælpe hinanden. Det skaber et trygt og meget motiverende miljø.
Det er også en klub med plads til livet ved siden af træningen. Hvis man kommer lidt for sent til træning, så er det helt okay. Vi er bare glade for, at folk kommer og prioriterer at træne, selv i en travl hverdag. Vi tager ikke os selv mere højtideligt end nødvendigt, og jeg tror faktisk, det er en af grundene til, at så mange bliver hængende i så mange år.
Samtidig har klubben udviklet nogle meget stærke sociale bånd. Vi har ofte været på rejser sammen, blandt andet til Toscana, Rom og danske øer, hvor nogle medlemmer har haft familien med. Det er blevet en kombination af træning, ferie og fællesskab. Nogle familiemedlemmer har endda trænet med undervejs. Det siger meget om stemningen i klubben.
Sifu Lars Murholt:
Jeg synes, at noget meget interessant ved WT Center er, at mennesker, som sandsynligvis aldrig ville have mødt hinanden andre steder i livet, bliver nære venner her. Vi har medlemmer med meget forskellige baggrunde, aldre og livssituationer, men på gulvet mødes man som lige mennesker og træningspartnere.
Det sociale har altid været vigtigt for os, men det har også udviklet sig med tiden. Tidligere kunne arrangementer være meget store og omfattende. I dag passer vi dem mere ind i det moderne liv. Vi holder stadig julefrokoster, sommerfester og sociale arrangementer, men ofte mere hyggeligt, kortere og uformelt, så folk kan få det til at passe ind i familie- og arbejdsliv.
For mig handler Wing Tsun-Klubben ikke kun om selvforsvar og den sunde krop. Det handler også om fællesskab, udvikling, vin og andre relationer. Når man ser medlemmer, der har kendt hinanden i 5, 10 eller måske 20 år gennem klubben, så forstår man, at WT Center er blevet meget mere end ”bare” et sted, hvor man ”bare” træner.
Spørgsmål:
Hvis I skal opsummere 50 år?
Dai SiFu Allan Jensen:
Fra mystik til forståelse.
Sifu Lars Murholt:
Fra stilart til System.
Og fra at prøve at blive noget… Til at vende tilbage til det, man allerede er.
Et slag er igen bare et slag.
Men nu ved vi hvorfor!
