The Beginning – 詠春 – hvad er et slag?
Dai SiFu Allan Jensen har altid været interesseret i kampkunst. Da han var 14-15 år, boksede han i 2 år i Frederiksholms Bokseklub. Dai SiFu Allan Jensen fortæller, at det var 2 timers træning, første time med opvarmning og efterfølgende 1 time med sparring.
Han erindrer, at det var voldsomme sager, og han var i den bedste form nogen sinde. Han synes godt om det, men i sidste ende blev det rent fysiske aspekt i det for meget for den unge mand. Han havde succes grundet hurtighed, men modstanderne begyndte at læse ens bevægelser og intentioner, og derfor blev han alligevel ramt. Han stoppede til boksning, men havde for første gang stiftet bekendtskab med en kampsport – der i modsætning til det senere liv med WingTsun var en sport med regler hvor udøveren skal engagere sig i at få nogle point og måske med lidt held slå modstanderen ud.
Dai SiFu Allan Jensen startede med WingTsun ved et tilfælde. I 1976 læste han filosofi, og betragtede sig selv som en meget intellektuel ung mand (23 år). Han var i byen for at se en film på Nørrebro. Filmen var en fransk film der passede godt til ophøjede unge mand. Skæbnen ville dog, at den franske film var udsolgt, så Dai SiFu Allan Jensen gik videre i byen til biografen Colosseum Bio der lå tæt på. Dér havde de film til et noget andet publikum og viste denne skæbnesvangre aften filmen ”Shaolin Material Arts”. Dai SiFu Allan Jensen ville ikke gå helt tomhændet hjem, og købte billet til filmen der meget tidstypisk var oversat til ”Karate Tam Tam”.
Dai SiFu Allan Jensen så filmen og blev med det samme grebet af det! Det her er spændende! Efter filmen var der ligeledes forfilm til biografens næste film, Bruce Lees ”First of Furie” – og fælden klappede. ”Det her er interessant – det kunne jeg godt tænke mig at lave”.
På det tidspunkt var der ikke det store udbud af kampkunst i Danmark. Man kunne træne Karate, Judo og Jiu-jitsu, og Taekwondo samt Aikido var netop startet. Dai SiFu Allan Jensen deltog i nogle træninger af dét der blev tilbudt på tidspunktet, men det var ikke dét han søgte – han ville have noget kinesisk KungFu!
Han undersøgte derfor bl.a. hvad Bruce Lee havde trænet, og stødte da for første gang på WingTsun, og besluttede – ”Det er dét jeg vil!”. Der var dog ikke nogen der på tidspunktet åbent tilbød WingTsun træning og undervisning.
Men inden premieren på Bruce Lees ”Fist of Fury” i juni 1976 så Dai SiFu Allan Jensen et opslag hvor det blev annonceret, at en kinesisk WingTsun stormester, Leung Ting ville komme og lave opvisning inden filmens premiere i Colosseum Bio.
Dai SiFu Allan Jensen var selvfølgelig klar til opvisningen inden filmens premiere og så et kvartérs opvisning af Leung Ting udført sammen med hans assistent Leung Fong (Allan Fong?), der på dette tidspunkt var 2. tekniker i systemet. Endnu engang blev Dai SiFu Allan Jensen bekræftet i, at dette var lige hvad han søgte, og han så stort set ”Fist of Fury” hver eneste aften den blev vist. Det blev desuden annonceret at Leung Ting ville give en halvanden times opvisning den først kommende lørdag, hvilket Dai SiFu Allan Jensen selvfølgelig også overværede og talte her for første gang med Leung Ting. Dai SiFu Allan Jensen talte derfor med Leung Ting før hans senere sifu, Keith R. Kernspecht, og anførte på et senere tidspunkt, at han jo dermed efter korrekt kinesisk kultur dermed ville være Keith R. Kernspecht´s ”Si-Hing” (storebror). Dette blev dog afvist under henvisning til, at den kinesiske tradition ligeledes krævede en ceremoni hvori en rød konvolut med penge skiftede hænder.
Til denne opvisning så Dai SiFu dog for første gang at der kunne trænes WingTsun i Danmark – der var anført en adresse, Ravnsborggade 19.
På denne adresse viste det sig, at der var 2 klubber. Den ene klub drevet af Sharif der hed ”Shaolin KungFu” og den anden drevet af en australier der kaldte det WC Kungfu (Wing Chun KungFu).
Sharif var ligeledes inde og se Leung Tings opvisning i Colosseum bio, og ifølge Leung Tings senere notater havde Sharif slået en søjle så hårdt, at den rystede og Leung Ting udtalte til Sharif: ”Den form for styrke er meget normalt i Kina!”. Resultatet blev dog, at Sharif blev Leung Tings elev og repræsentant i Danmark. Dai SiFu meldte sig ind og startede som elev hos Sharif, hvor det fortsat ikke blev kaldt WingTsun men ”Shaolin KungFu”. De trænede WingTsun men havde ligeledes aspekter af andre kampformen iblandet.
Dai SiFu fortæller at på en sommer camp i Bogense på et langt senere tidspunkt (omkring 25 år senere) havde han fremskaffet en kopi af filmen ”Karate Tam Tam”. Den blev vist for alle de fremmødte elever, så de kunne se hvorfor deres sifu, Allan Jensen, oprindeligt havde startet til WingTsun. Men udviklingen havde været stor i de 25 år, og filmen havde efter Dai SiFus egen udsagn ”ikke ældet godt”.
Med tiden var det tydeligt for Dai SiFu at det ikke var rent WingTsun der blev undervist i, da der ligeledes blev undervist i karate teknikker, især i forhold til spark. Uniformerne var ligeledes klassiske japanske karate gi´er.
Efter at Leung Ting var blevet Sharifs sifu, lå Danmark organisatorisk direkte ind under Leung Tings organisation i Hong Kong, hvilket efterfølgende spillede en stor rolle da Danmark senere kom ind i den europæiske organisation.
I den efterfølgende jul kom Keith R. Kernspecht på besøg i Danmark, på invitation af Sharif der allerede kendte ham. Keith R. Kernspecht ledede den tyske WingTsun organisation, og oplevede allerede stor vækst.
Det var Keith R. Kernspecht der oprindeligt havde inviteret Leung Ting til Europa, hvor der var opvisninger i Kiel, London og København. Der findes optagelser fra opvisningen i Kiel, men desværre ikke nogen fra opvisning i Colosseum Bio i København. Dette var starten på hele den europæiske del af Leung Ting WingTsun.
Dai SiFu var den yngre i flokken, da Keith R. Kernspecht var 8 år ældre, Leung Ting 5 år ældre og Sharif cirka 12 år ældre.
Ip Man var død 4 år tidligere (1972). Ip Man havde som den første åbnet op for WingTsun så flere kunne undervises, men det var fortsat problematisk såfremt du ikke var Kineser. Leung Ting var dermed den første af Ip Mans elever der bragte Ip Mans WingTsun til Europa. Dette kunne blandt andet lade sig gøre da Leung Ting havde en doktorgrad i Engelsk, og det var dermed muligt at kommunikere med europæerne, hvilket på tidspunktet ikke var normen hos de fleste kinesere. På det tidspunkt var der i Kinesisk WingTsun (i Hong Kong) ikke elevgrader. Den første grad var 1. teknikergrad. Keith R. Kernspecht udviklede elevgradssystemet, for at skabe motivation og holde folk til ilden og give dem noget at se frem til. Et princip som Dai SiFus WingTsun systemet fortsat benytter sig af. Dog er der i dag færre grader efter 1. teknikergrad, da det må formodes, at eleven på det tidspunkt bliver mere motiveret af kundskab end af grader.
Ved Keith R. Kernspecht ankomst ændrede uniformerne sig ligeledes, at man startede med at træne i mere traditionelle kinesiske uniformer. Sorte bukser, og hvide t-shirts med tryk. Dertil en rund broderede ”blomst” der varierede i farve efter grad og kunne sys på T-shirten.
Ligeledes blev navnet ændret således, at Sharifs klub officielt blev en WingTsun skole.
Det skal bemærkes, at selv om Keith R. Kernspecht havde stor indflydelse på skolen og træningen i København, var skolen fortsat officielt direkte underlagt Hong Kong, da Leung Ting som sagt var Sharifs sifu.
Klubben i København fulgte derfor fortsat ikke de elevgrader som Keith R. Kernspecht havde indført.
Dai SiFu arbejde på tidspunkt hos PFA, hvor ligeledes Lars Lind arbejdede. Dai SiFu fortalte om WingTsun og Lars Lind meldte sig ligeledes ind. Det månedlige kontingent var på dette tidspunkt i 1976 100 kroner og der var træning 2 gange om ugen á 1 time. Sharifs holdning til kontingent var, at han ikke skulle tjene penge på det. Keith R. Kernspecht havde dog en anden holdning og ønskede, at kontingentet skulle være højere end nærmeste alternativ for ellers ville man ikke blive taget alvorligt.
Kilden til at blive bedre til WingTsun lå dermed i Kiel og Sharif rejste til Kiel for at blive dygtigere, og kunne komme tilbage til København med nye tekniker til sine elever. Ligeledes kom Keith R. Kernspecht løbende til København. Allerede i 1977 blev Dai SiFu udnævnt til assistent og WingTsun var vokset ud af lokalerne på Ravnsborggade, og var flyttet til andre større lokaler på Store Kongensgade 1. Der var cirka 400 kvm til rådighed og der var cirka 100 elever. Allerede på det tidspunkt så Dai SiFu sig som tiltrukket af de mere tekniske detaljer af WingTsun og repræsenterede denne del hvilket tiltrak mange af klubbens medlemmer, da de øvrige assistenter på tidspunkt i højere grad var ”slagsbrødre”.
Sharif havde ønsker om at ekspandere, og udbrede WingTsun til større dele af Danmark, og bad derfor Dai SiFu og Lars Lind om at åbne en ny skole. De åbnede derfor en skole i en gymnastiksal tildelt af kommunen i en forstad af København. De var fortsat assistenter i København og blev trænet af Sharif. De havde dog kun klubben i et halvt år, da kommunen ikke forlængede aftalen om at stille gymnastiksalen til rådighed. Så Dai SiFus første egne klub var en relativt kort fornøjelse. Dette skulle dog senere ændre sig.
Leung Ting kom retur til København i 1979 og holdt seminar.
Der kom efterfølgende perioder med lavere medlemstal og klubben flyttede retur til Ravnsborggade igen, hvor Henry Turners jazz-ballet-Institute havde til huse. Der var 2 sale til træning og ligeledes en bar på førstesalen hvilket allerede på tidspunktet tiltalte Dai SiFu og Lars Lind.
Det blev mere tydeligt for Dai SiFu at Sharif ikke længere søgte at blive dygtigere til WingTsun, og der ikke var tilstrækkelig udvikling i systemet.
Sharif besluttede da også at stoppe med at undervise. Han overlod 2 træningsdage til 2 af sine elever, Mustafa og Preben, og de andre dage til Dai SiFu og Lars Lind. Han ville derefter se hvem af de 2 hold der bedst kunne drive skolen videre. Dette blev meddelt Lars Lind af Sharif mens de sad i baren over lokalerne på Ravnsborggade og fik en øl – deraf Dai SiFu´s saying ”Øllet blev vores skæbne”.
Det var egentlig ikke Dai SiFus store drøm at lede WingTsun i København – det primære ønske lå i at blive dygtigere til WingTsun. Men eftersom Sharif var direkte underlagt Leung Ting i Hong Kong og ikke Keith R. Kernspecht i Kiel, kunne Dai SiFu ikke rejse til Kiel for at blive undervist. Dette kunne blive betragtet som forræderi og han risikerede at blive smidt ud af klubben. Da ansvaret for klubben blev overdraget til Dai SiFu blev der dog dermed åbnet nogle døre for at søge kilder til at blive dygtigere til WingTsun.
Selv efter klubben blev overdraget til Dai SiFu og Lars Lind, var den fortsat underlagt Hong Kong, så det krævede fortsat at ændring i organisationsstrukturen for at kunne få adgang til ny læring af Leung Ting WingTsun via organisationen i Kiel.
Henry Turner som WingTsun skolen lejede sig ind hos satte ild til hele ejendommen for at indkassere forsikringssummen – og WingTsun skolen måtte flytte. Til trods for, at der var fest på ejendommen da han satte ild til den, var der ikke andre end ham selv der kom til skade, da han selv blev forbrændt. Han blev efterfølgende dømt i sagen.
Sharif kendte én der havde et andet Jazz ballet center, i Tornebuskegade lige ved Nørreport station. Så i 1982 flyttede WingTsun skolen ind til deres lokaler.
Henning Daverne startede i 1982 på Preben og Mustafas hold, men han trænede sammen med en elev under Dai SiFu og Lars Lind, Jakob Rihan. De trænede sammen, og Sifu Henning fandt ud af, der er flere detaljer i den WingTsun som Dai SiFu og Lars Lind underviste i, og han skiftede derfor over til Dai SiFu/Lars Linds undervisning.
Efter Sharif havde trukket sig, kom Keith R. Kernspect til København til et juleseminar i 1983 i de nye lokaler i Tornebuskegade. Uofficielt havde Keith R. Kernspect overtaget ansvaret for Danmark, men officielt var skolen i Danmark under ledelse af Dai SiFu og Lars Lind fortsat direkte underlagt Leung Ting i Hong Kong. På det tidspunkt havde klubben 30-40 medlemmer, og Dai SiFu vurderede, at det var for dyrt at være direkte underlagt Hong Kong og skulle rejse jævnligt til Asien og hente Leung Ting til Danmark. Samarbejdet med Keith R. Kernspect og den Tyske/Europæiske organisation blev derfor hilst velkommen, om end det fortsat var uofficielt.
Efter seminaret talte Keith R. Kernspect sammen med Dai SiFu/Lars Lind og Mustafa/Preben. Han fremlagde hvorledes hans organisation var drevet, grader og seminaret. Han havde ønskede at arbejde sammen med Dai SiFu og inviterede ham til påskeseminaret i Sloss Langenzell i Tyskland i 1984. Dai SiFu tog aftentoget til Heidelberg og sov undervejs ned gennem Europe mod det første seminar på Sloss Langenzell – det første i en meget lang række skulle det senere vise sig.
Keith R. Kernspect ´s hustru, Simo, hentede Dai SiFu på stationen og kørte ham til Sloss Langenzell. Dai SiFu boede på slottets eneste gæsteværelse som Kernspects private gæst, hvilket ikke gik ubemærket hen over de øvrige højtgraduerede tyske lever. På gæsteværelset hvor ligeledes Leung Ting, René Latosa eller Bill Newman boede når de var på besøg. Af denne årsag lå der kinesiske bøger i sengebordsskuffen – efterladenskaber fra Leung Ting.
Seminaret var et 5-dagsseminar. Der var både WingTsun og Escrima. Der var 3 timer WingTsun træning om morgenen, 30 minutters pause, derefter 3 timers Escrima træning, og efterfulgt af en kort pause og så 3 timers WingTsun træning igen – altså totalt 9 timers træning om dagen.
Dai SiFu erindrer, at de under én af pauserne sad og slappede af i slottets riddersal, men en Tysk/Tyrkisk elev Emin Boztepe spænede rundt i salen med kædestød og frontspark. Emin Boztepe blev senere nationaltræner for både Tyrkiet og USA.
Dai SiFu blev ligeledes introduceret til Bill Newman der ledede den europæiske del af René Latosas´ Escrima organisation, der i Europe ligeledes hørte ind under Keith R. Kernspects organisation. Bill Newman forhørte om Dai SiFu var interesseret i, at han kom til København og afholdt det første Escrima seminar. Dette takkede Dai SiFu ja tak til, og de blev enige om, at det ikke blot skulle være et enkeltstående seminar men være en ”ongoing afair”. Under seminaret fik Dai SiFu de første to elevgrader i Escrimasystemet.
Et års tid efter påskeseminaret på Sloss Langenzell kom både Bill Newman og René Latosa til København og afholdt seminar. Ved denne lejlighed fik Dai SiFu sin 3. elevgrad og Lars Lind der ikke havde været med til påskeseminaret fik 1.-2.-3. grad. Lars Lind var meget fascineret af Escrima og til trods for, at han trænede WingTsun i mange år efter dette, var de bevæbnede systemer allerede da hans foretrukne. Bill Newman blev efterfølgende en meget god og tæt ven af Dai SiFu og han erindrer, at en af de få ting han er ked af ved det meget senere brud med den europæiske WingTsun organisation under Keith R. Kernspect var, at han mistede den hyppige kontakten med Bill Newmann.
I starten af Keith R. Kernspects organisation var der ligeledes andre systemer bl.a. også ThaiBoksning. Escrima blev inviteret til at være med i organisationen bl.a. da Bruce Lee ligeledes havde trænet Escrima. Dermed blev Escrima en del af EWTO (Europeiche WingTsun Organisation). Men så den gang de 2 systemer som meget komplementære. Var det ubevæbnet var det WingTsun og var det bevæbnet var det Escrima. Det lå som regelsæt at WingTsun folkene måtte ikke lave bevæbnet træning og Escrimafolkene måtte ikke lave ubevæbnet. Undtagelse var dog allerede den gang på det højeste WingTsun niveau hvor der var knive (Bart Cham Dau).
Til trods for, at René Latose var øverste chef for sit Escrima system, ligesom Leung Ting var det for sit WingTsun system var Keith R. Kernspect chef for den europæiske organisation der havde begge disse systemer. For alle praktiske henseender var Keith R. Kernspecht derfor den øverste instans for systemerne i Europe.
Keith R. Kernspect og Leung Ting havde et brud med hinanden før Dai SiFu kom med i organisationerne. Dette var i 1980 og bruddet var et kortvarigt brud på cirka 1 år. Der var én af Keith R. Kernspechts elever der var taget til Hong Kong og var blevet undervist af Leung Ting og Allan Fong. Eleven kom tilbage til Europa og udbredte, at Keith R. Kernspect havde løjet for alle, og at det han lavede var helt forkert. Af denne årsag smed Keith R. Kernspect derfor Leung Ting ud af sin organisation.
Keith R. Kernspect rejste derfor rundt for at finde en ny frontfigur for organisationen. Talte bl.a. med alle Bruce Lee´s tidligere elever. Dette inkluderede Bruce Lee´s første amerikanske elev, Jesse Raymond Glover, der kom til Kiel og afholdt seminar. På dette seminar blev der vist Bruce Lees grundlæggende 7 angrebs teknikker, benævnt ”Bruce Lee 1..7.”. Han blev inviteret igen det efterfølgende år, og viste nøjagtigt det samme. Det blev ved dette stille spørgsmål ved om hvad der ville ske såfremt der i kampsituationen skete noget andet, end hvad de 7 angreb viste. Svaret var, at han aldrig havde mødt nogen der var tilstrækkelig hurtigt til at kunne nå at gøre noget inden han angreb dem – derfor var der ikke behov for at gøre andet!
Det blev på det tidspunkt beskrevet som ”angrebs WingTsun”. Uden yderligere sammenligning er det skæbnens ironi, at Dai SiFus WingTsun system i dag arbejder også betegnes som 7-structura.
Kernspecht fandt dog tilbage til Leung Ting efter det kortvarige brug. Leung Ting havde inviteret Kernspect til et seminar i Spanien. De havde øjensynligt mødt hinanden på hotelgangen og Leung Ting havde bedt Kernspect om at demonstrere på ham hvad han havde lært af andre det seneste år. Dai SiFu erindrer at Kernspect fortalte, at han ikke kunne røre Leung Ting, og han blev dermed overbevist om hans kompetencer, og inviterede ham tilbage i sin organisation.
På det tidspunkt var WingTsun i Tyskland vokset til cirka 60 skoler, men var dog langt fra den størrelse det senere ville have – nemlig 2.000 skoler alene i Tyskland! På det tidspunkt blev seminarer afholdt på Langenzell slottet, da der ofte ikke var mere end 50-60 elever (de øverste repræsentanter fra de øvrige skoler). Senere blev der lejet store sportshaller for at kunne rumme de mange elever til seminarerne.
Efter det føromtalte påskeseminar i Langenzell gik Kernspect en tur i parken med Dai SiFu og anbefalede, at han fandt 2 elever som han hyppigt trænede med. Den ene elev skulle han kun træne med i højre siden, og den anden elev skulle han kun træne med i venstre siden. Dermed ville Dai SiFu få trænet begge sider, og ingen af eleverne fik tilsvarende træning i begge sider, og ville derfor ikke blive lige så gode. Selv om dette råd lød attraktivt blev det aldrig ført ud i livet, og Dai SiFu gjorde sine elever så dygtige som muligt – i begge sider. Dai SiFu fulgte dog rådet og havde en gruppe af 6 elever som han trænede meget med.
Da Sharif havde trukket sig havde han kort tid forinden gradueret Dai SiFu og Lars Lind til 1. tekniker grad. Da Dai SiFu begyndte at træne under Kernspect fik han god at vide, at under dette system svarede disse kompetencer til 6. elevgrad. Dai SiFu blev tilbudt at beholde sin teknikergrad, men først komme videre i systemet når det reelle niveau var til det. Det ønskede Dai SiFu ikke, men ønskede fuld gennemskuelighed og kun at have den grad hans kompetencer på tidspunktet var til. Han startede derfor under Kernspect med 6. elevgrad, men blev dog relativt hurtigt ligeledes tildelt 7. og 8. elevgrad.
Dai SiFu erklærer sin enighed i dette, og denne forskel i kundskaber til de forskellige grader blev ligeledes understøttet af, at da Sharif i 1980 af Leung Ting blev tildelt sin 2. teknikergrad var hans pensum formen Chum Kiu (i dag pensum til 5. elevgrad).
Efterfølgende kørte Kernspecht Dai SiFu til stationen i Heidelberg i sin nye Porsche Carrera med pilot læderjakke og kørebriller/hjelm, mens der blev uddelt fak-sau fra førerpladsen. Dai SiFu erindrer, at til trods for senere konflikter, var han dengang altid en sjov personlighed at være sammen med, og det bragte ofte meget gode oplevelser med sig.
Ved det efterfølgende seminar, hvor Dai SiFu ligeledes blev stadsmæssigt afhentet og boede på slottet spurgte Kernspecht efterfølgende om Dai SiFu gerne ville, at WingTsun i Danmark blev underlagt den Europæiske WingTsun organisation (EWTO) i stedet for Leung Ting Hong Kong. Dette ville Dai SiFu, da det legitimerede hans træning/læring i Tyskland. Dai SiFu var godt klar over, at den meget positive særbehandling han havde modtaget skyldes ønsket om at få Danmark ind i den europæiske organisation. Men det havde slet ikke været nødvendigt, da Dai SiFu ønskede dette – netop for at få nemmere adgang til at blive dygtigere til WingTsun.
Der blev udarbejdet en kontrakt i 1984 som Dai SiFu underskrev. Nu var Danmark med i EWTO.
I de efterfølgende mange år rejse Dai SiFu meget hyppigt til Tyskland for at modtage undervisning. I lange periode op til en gang om måneden. Han havde heldigvis et job i Danmark der gav ham meget fleksibilitet og frihed.
Ofte var der seminarer i 2 på hinanden efterfølgende weekends, så Dai SiFu blev i Tyskland i den mellemliggende uge og fik privattimer af Kernspecht.
Kernspect kom ligeledes til Danmark og afholdt seminarer 3 gange om året.
Fra denne periode og en del år frem skete der i Skandinavisk WingTsun ikke noget revolutionerende, men systemet voksede stødt.
Til spørgsmålet om dette havde været et livsmål for Dai Sifu svarer han, at han nok aldrig har sat sig grundlæggende mål for livet, men har været meget bevist om, at der på visse tidspunkter i livet åbner sig døre, som man kan vælge at gå ind ad eller lade være. WingTsun har være en af de primære døre i Dai SiFus liv, som han bevidst valgte at gå ind ad. Dai SiFu havde dog ambitioner i livet m.h.t. WingTsun. Dette var mere specifikt at være den bedste tekniker, primært indenfor Chi-Sau området.
I 1984 åbnede WingTsun i Odense, startet af Erik Lilleører og i dag styreT i dag af Morten Ibsen.
I 1986 blev der afholdt seminar i København med Kernspecht og Emin Bostepe. Emin havde på det tidspunkt udviklet et system til gulvkamp og underviste i dette på linie med WingTsun. Dette var før bl.a. Brasiliansk Jiu-jitsu for alvor var udbredt i Europa.
Emin Bostepe blev blandt andet kendt som WingTsun systemets primære fighter da han udfordrede og bankede William Chung under et af William Chungs seminarer. William Chung havde qua en relation til Bruce Lee fået meget pressedækning, og talte ikke pænt hverken om Ip Man eller Leung Ting. Han fremsatte bl.a. åbne invitationer til alle der ville udfordre ham. William Chung fremsatte, at han var den eneste der havde lært hele systemet af Ip Man. William Chung forlod dog Hong Kong allerede som 17-årig, og der kan alene af den grund sættes tvivl ved denne påstand. Dette blev i den grad påvist da Emin på ganske kort tid vandt over William Chung.
Da Brasiliansk Jiu-jitsus begyndte at vinde frem, havde WingTsun derfor haft gulvkamp i systemet i en årrække. Der opstår derfor ligeledes udfordringer af denne årsag da Grazie brødrene i 90´erne udfordrede Emin til kamp. De kunne dog i sidste ende ikke blive enige om vilkår, regler (Emin ville ikke have nogle), sted og pressedækning. Emin tog imod udfordringen, men ønsker ikke at deltage i en decideret turnering.
I forbindelse med Emins udfordring fra Grazie ringede Emin til Dai SiFu og spurgte om back up fra Danmark. Inden kampen (der i sidste ende alligevel ikke blev til noget) gik Henning Daverne, Morten Ibsen og Kenneth Kyhe derfor i træning for at fungere som sekundanter. Emin håndterede på det tidspunkt selv Sverige, og Dai SiFu spurgte om han da ikke have svenske kæmpere han kunne bruge, men Emin ønskede de danske WingTsun kæmpere ved sin side.
Emin kom i disse år ligeledes til Danmark en gang om året og afholdt seminar.
I 1987 flytter de udlejere som WingTsun skolen lejede sig ind os, og WingTsun skolen flytter med. Adressen flytter derfor fra Tornebuskegade til Vesterbrogade 24b.
Der startede i disse år flere af de personer der i kommende år tegner en stor del af WingTsun i Danmark, bl.a. Kenneth Kyhe og Jørgen Riis.
I 1990 åbnede WingTsun i Hillerød, bl.a. styret af David Twilling, der i dag fungerer som nationaltræner for WingTsun i Korea.
I de kommende år åbnede der flere klubber i Danmark og Skandinavien, bl.a. Frederikssund, Lyngby, Helsingør.
Året 1992 blev et skelsættende år for WingTsun i Danmark.
Der begyndte i disse år. At komme mere bred og konstant omtale af WingTsun, bl.a. grundet den på tidspunktet meget atypiske og barske retorik der blev fremlagt fra WingTsuns side. WingTsun var den danske kampsportsscenes ”bad boy” og den som de andre ikke ville lege med.
Dai SiFu blev kontaktet af ”Klassisk Kampkunstforening”, der ville lave en stor opvisning i Idrætshuset, med opvisning af alt hvad der fandtes af systemer på tidspunktet. Dai SiFu og resten af holdet gik derfor i gang med at træne for at lave denne opvisning. Som noget nyt lavede de opvisningen til musik, og kordinerede bl.a. opvisningen til forskellige typer af musik, hvilket havde en stor effekt.
Inden opvisningen i idrættens hus var løbet af stablen, forår 1992, blev Dai SiFu kontaktet af arrangørerne af en kampsportsmesse i Forum, der ville høre om WingTsun var interesseret i at deltage. Selvfølgelig ønskede Dai SiFu det! Det kom dog frem, at næsten alle andre etablerede danske kampsportsklubbet havde takket nej til at deltage, da arrangørerne efter sigende havde relation til Hells Angles. Heldigvis havde klubben jo allerede trænet opvisning til Idrættens Hus, og kunne derfor benytte samme opvisning. Det blev dog meldt ud, at såfremt WingTsun sagde ja til at deltage i kampsportsmessen i Forum, så ville der ske en yderligere distancering til de øvrige etablerede kampsportsklubber, om man ville da ikke blive inviteret til det kommende arrangement i Idrættens hus. I sidste ende skulle det dog vise sig, at man ikke kunne komme uden om WingTsun.
En aften inden messen i Forum hvor Dai SiFu arbejdede på aftenskift ringede Lars Lind til ham. Ekstra Bladet var kommet ind i klubben. Der var ikke nogen i klubben der ville tale med Ekstra Bladet, så Dai SiFu var nødsaget til at skynde sig ind i WingTsun klubben. Ekstra Bladet ønskede en historie om, hvor brutalt WingTsun var, og Dai SiFu forsøgte at dæmpe dette, og give et mere nuanceret billede af WingTsun. Dette ignorerede journalisten (heldigvis), og skrev historien om den ”nye” og yderst brutale kampkunst WingTsun. Det kom i søndagens udgave af Ekstra Bladet med store billeder og overskriften ”Kun én står op efter træning!”.
Efter denne artikel gik der kun én dag, så ringede Danmarks Radio til Dai SiFu. De ønskede, på basis af artiklen, at lave et indslag som optakt til den kommende kampsportsmesse. Det indvilligede Dai SiFu i, og det blev aftalt, at der skulle filmes allerede dagen efter i Frederiksberg Have, foran den Kinesiske Pavillon. Dai SiFu gik i gang med at ringe til elever der kunne komme derud allerede dagen. Selv med det korte varsel, kom der over 20 WingTsun folk til Frederiksberg Have dagen efter. Den planlagte opvisning (til den kommende kampsportsmesse) blev vist og filmet, og der blev foretaget interviews.
DR´s oprindelige idé havde været at belyse 3 forskellige kampformer, hvor WingTsun skulle være den grimme, brutale og afstumpede. Journalisternes holdning skiftede dog 180 grader og de blev meget pro WingTsun, og gjorde alt hvad de kunne for at lave et godt indslag der satte WingTsun i et berettiget godt lys. Indslaget blev vist i DR Sporten, lige efter Champions League finalen.
Kort efter DR-udsendelsen afløb messen i Forum. Dai SiFu skulle træffe valget om at deltage, og dermed risikere at blive smidt ud af ”det gode selskab”. I sidste ende valget Dai SiFu at sige: ”I må tage os som vi er” og WingTsun deltog som det helt store trækplaster i kampsportsmessen i Forum.
Der var decideret kø foran WingTsuns stand på messen, og interessen var enorm i løbet af den 3 dage lange messe.
Til den først kommende træning, forventede Dai SiFu, at der nok ville komme nogle stykker. Han havde derfor forberedt en introduktion, hvor der både blev fortalt og vist noget WingTsun. Da han ankom til Vesterbrogade 24B, var hele gården fyldt op med mennesker, og det var næsten umuligt bare at komme igennem til døren. Der var derfor slet ikke plads til at vise det planlagte WingTsun, men Dai SiFu underholdt og talte i halvanden time. Alle der stod ude i gården, måtte få en ny dato hvor de kunne komme igen, og alle der var plads til indenfor fik en indmeldelsesblanket – og ALLE meldte sig ind!
Dette blev starten på næste flytning af WingTsun klubben til i alt 1.000 m2 og starten på Verdens Største WingTsun klub.
