Er der våben i Wing Tsun?
Wing Tsun er som udgangspunkt et våbenløst kampsystem.
På de højere niveauer arbejder vi med Bart Cham Dao (butterfly-knive), men udelukkende som et træningsværktøj til at styrke forståelsen af det våbenløse system.
Derudover træner vi forsvar mod våben, slagvåben og stikvåben.
Hvordan er graderne opbygget i Wing Tsun?
Systemet er opbygget med 12 elevgrader og 5 tekniker- og mestergrader.
Elevgraderne er struktureret i fire moduler, som også afspejles i trøjefarverne og den tekniske udvikling.
Hvordan foregår gradueringer?
Der afholdes to årlige hovedgradueringer.
Herudover kan de lavere elevgrader opnås løbende, når niveau og forståelse er på plads.
Hvornår kan jeg starte til Wing Tsun?
Du kan starte, når det passer dig – der er ingen faste opstartsdatoer.
Vi anbefaler, at du møder op en tirsdag kl. 18:00 og deltager i træningen, så du kan opleve systemet i praksis.