Wing Tsun’s Struktur Wing Tsun

Formålet med Wing Tsun er selvforsvar, dvs. regelløs kamp.

Wing Tsun er ingen sport, og træningsmetoderne skal forståes i det lys.

Som al atletisk aktivitet hviler Wing Tsun på et fundament af Teknik, dvs. de bevægelser og fysiske strukturer som udgør systemet, og Øvelser (Drills) hvormed disse indprogrammeres i kroppen/nervesystemet så alle aktioner bliver en naturlig del af et effektivt reaktionsmønster.

I Wing Tsun udgør Formerne (Siu Nim Tao, Chum Kiu, Biu Jee, Muk Yan Chong) det tekniske fundament, og de forskellige parøvelser (såsom Chi-Sau, Pak-Sau, Lap-Sau osv.) øvelsesfundamentet.

Da formålet med Wing Tsun er regelløs kamp (selvforsvar) kan anvendelsen ikke trænes på en systematisk måde, men vi må nærme os virkeligheden på forskellige måder, fra eksempelvis Lat-Sau, Gwoh-Sau, scenarietræning og op til noget der nærmer sig regelløs kamp i Fighter Club.