|
WT InstruktØruddannelseWT Instruktøruddannelse har til formål at uddanne kvalificerede WT instruktører der kan formidle og undervise i WT på et professionelt niveau. Undervisningen er tilrettelagt så den giver alsidige kvalifikationer og personlig kompetence, der udover det fagspecifikke kan anvendes som grundlag for videreuddannelser eller anden beskæftigelse. WingTsun ScandinaviaWT Instructor Academy er en del af Wing Tsun Scandinavia, som beskæftiger sig med udbredelsen af WT og Escrima i Scandinavien, og har skoler over det meste af Skandinavien. I Wing Tsun Scandinavias hovedkvarter, WT Center, drives, der desuden undervisningsvirksomhed for egne medlemmer. Derudover holder Wing Tsun Scandinavia kurser for virksomheder, politiet, militæret og private vagtselskaber. WT Instructor Academy fungerer, som uddannelsessted og vidensbank for Wing Tsun Scandinavia, og sætter standarden for hele organisationen, både teoretisk og praktisk. WT Instructor Academy blev grundlagt i 1995 for at drive undervisning på instruktør niveau - dvs. med en meget høj grad af detaljeret information og personlig kontakt mellem elev og lærer, udover det, der er muligt på det de normale hold. På den måde udbygger WT Instructor Academy det i forvejen meget høje niveau som organisationens instruktører besidder. Undervisningen er tilrettelagt så den giver alsidige kvalifikationer og personlig kompetence, som udover det fagspecifikke kan anvendes som grundlag for videreuddannelser eller anden beskæftigelse. BeskæftigelsesmulighederDe beskæftigelsesmuligheder WT Instruktøruddannelse giver mulighed for er derfor meget vidtrækkende, F.eks. ved at blive professionel WT Instruktør, enten ved, at åbne egen skole, få ansættelse i en nuværende WT skole, få ansættelse i motionscenter eller afholde selvforsvarskurser for kvinder og andre udsatte grupper eller lignende. Hvis man ønsker en karriere hos politiet, i vagtselskab eller, som dørmand giver WT Instruktøruddannelsen den ideelle baggrund for at klare de psykiske og fysiske udfordringer, den type beskæftigelse indebærer. Fakta om uddannelsenAlle har mulighed for at deltage, uanset om man har tidligere erfaring eller ej, da undervisningen er individuel og personlig, i en klasse med begrænset elevtal. WT Instruktøruddannelse er en fuldtidsuddannelse med daglig holdundervisning alle hverdage fra kl. 10.00 - 14.30. Undervisningen er delt i teoretiske og praktiske elementer, der hver især giver den bredde og alsidighed, der er nødvendig for at blive en god formidler og instruktør. At det er muligt at uddanne en instruktør på kun 40 uger skyldes den høje intensitet med 4 timers daglig træning og teori gennem et helt skoleår. Denne fordybelse uden distraktioner gør at bevægelsesmønstre og forståelse så, at sige "indplantes" i krop og hjerne automatisk. Den daglige kontakt mellem elev og lærer muliggør desuden en systematisk undervisningsstruktur og en høj grad af fleksibilitet tilpasset den enkelte elevs behov. Undervisningsstruktur og indholdUndervisningens indehold er meget bredt baseret. Udover den praktiske WT undervisning gennemgås en række vigtige teoretiske emner, bl.a.:
PraktikEn vigtig del af WT instruktøruddannelsen er praktik. I løbet af uddannelsen bliver man gradvist bragt fra at kunne assistere en instruktør til selv at planlægge og gennemføre en hel undervisningssession. Den gradvise indføring i, at undervise, styrker tilliden til egne evner. Den der ved, at han er god til en ting, har også et mere positivt billede af sig selv og større selvtillid. Denne øgede selvtillid vil også gøre sig gældende i alle andre af livets forhold. SpecialseminarerWing Tsun Scandinavia specialseminarer både med praktisk og teoretisk indhold. Alle der deltager i Wing Tsun Scandinavia instrukøruddannelse har her mulighed for yderligere fordybelse i emner der har særlig interesse. Praktiske oplysningerWing Tsun instruktøruddannelsen er et fuldtidsstudium, hvor man har mulighed for at fordybe sig i WT træning og samtidig blive licenseret WT Instruktør. Uddannelsen varer 40 uger og kan tages sammenhængende på 1 år. For den der har svært ved at afsætte 1 år i sammenhæng er det muligt at tage eksempelvis 1 måned nu, 1 måned senere o.s.v. og på den måde efterhånden sammenstykke sin 40 ugers uddannelse. For medlemmer og instruktører, der står et sted i livet hvor det ikke er muligt at afsætte den fornødne tid til den fulde uddannelse, er det muligt at deltage i kortere forløb for, at accelerere den personlige WT udvikling, eksempelvis i forbindelse med gradueringer eller andet. Alle gradueringer foregår på uddannelsen i forbindelse med undervisningen. Man kan normalt påregne at blive gradueret hver 3. uge, dvs. efter ca. 60 timers undervisning. Hvor foregår undervisningen?Undervisningen foregår i Wing Tsun Scandinavia´s lokaler i WT Center på Vesterbrogade 76, 2 sal, 1620 København V. Undervisningstider:Undervisningen foregår dagligt mandag - fredag kl. 10:00 - 14:30. Vi holder lukket på de normale helligdage. Opstartsttidspunkt aftales individuelt. Hvordan får jeg begyndt?For yderligere information, kontakt Wing Tsun Scandinavia på post@wingtsun.dk eller tlf. 33 31 36 72 eller kom ind og besøg WT Center og spørg efter Dai-Sifu Allan Jensen eller Sifu Kenneth Kyhe for en personlig samtale. Priser |









