To Aikidoudøvere opdager WingTsun

Af Morten Kjærgaard, WT 6. E, Aikido 2. dan og Thomas Stensager, WT 6. E, Aikido 1. dan.

Starten

Efter at si-hing Martin Dall og Claus Leth Jeppesen i et par år havde skamrost Wing Tsuns effektivitet og genialitet og utallige gange havde opfordret os til at træne Wing Tsun, lod vi os lokke til at prøve systemet.

Vi vidste selvfølgelig fra vores baggrund som aikido udøvere, at kun en brøkdel af skamrosen kunne være sand. På det tidspunkt havde vi begge trænet aikido i mere end ti år, og vores erfaring herfra fortalte os, at det tager mange år at lære selvforsvarsteknikker tilstrækkeligt godt til, at man kan gøre sig håb om at bruge dem.

Vi blev meget overraskede Allerede efter det første års træning følte vi begge, at vi havde lært mere selvforsvar, end i alle årene hvor vi trænede andre kampkunster end Wing tsun. En oplevelse, der både var skræmmende og lovende. Skræmmende fordi vi følte os sårbare, lovende fordi vi anede, hvor meget Wing Tsun hvor meget Wing Tsun har at tilbyde efter kort tids træning var vi tændte på at fortsætte. Det var vi især fordi Wing Tsun og Aikido viste sig at være to meget forskellige systemer, sådan at Wing Tsun gav os helt nye perspektiver på kamp og selvforsvar.

En sammenligning af Wing Tsun med aikido

Formål: Wing Tsun har meget at tilbyde, men dets primære formål er at give dets udøvere en mulighed for effektivt selvforsvar. Herudover giver træningen yderligere muligheder for mental og fysisk udvikling i form af bedre koncentration, koordination og kondition.

Aikidoens opfinder O-sensei Morihei Ueshiba ønskede at skabe fred og gensidig forståelse i verdenen, som følgende citat viser: "Spirituelt er der ingen grænser. Alle er en del af en familie. Aiki?s formål er at forvise slagsmål, krigsførelse og vold". O-sensei var således pacifistisk indstillet, han ønskede, at aikidoudøvere gennem deres træning skulle udvikle sig til mere harmoniske mennesker.

Helt i O-sensei´s ånd er selvforsvar er for mange ikke den primære årsag til at træne Aikido. Nogle træner for eksempel for at udvikle deres personlighed og selvdicplin, hvilket blandt andet kan ske gennem den etikette der ledsager træningen. Aikido giver som i Wing Tsun også dets udøvere rig lejlighed til at udvikle kropskontrolen, og til at have det sjovt

Kampfilosofi

Wing tsun er et aggressivt selvforsvars- system, hvor man tager initiativet, når man mærker modstanderens intention om at angribe en. På den måde minimeres riskoen for, at angriberen får held til at ramme en. Systemets opfattelse af en kampsituation er, at der ikke er nogle regler, og at man risikerer at miste livet, hvis man forsøger at tage hensyn til modstanderne, eller hvis man anvender komplicerede og uøkonomiske teknikker. Kampfilosofien indenfor Aikido er anderledes. Man forholder sig afventede overfor angreb, og forsøger at anvende teknikker, der kun skader modstanderne minimalt. Man ønsker, at han ikke skal komme til skade. Samtidigt skyldes Aikidoens mere "humane" indstilling til modstanderens skæbne, en høj grad af tillid til aikidoudøverens evner. Forsvareren skønnes at være så dygtig, at han har overskud til kun at anvende blide teknikker.

Teknik

Wing Tsun teknikerne afspejler, at hele kroppen er et våben. Den grundlæggende teknik er kædeslag, der, som vi jo ved, er uhyre effektive. Herudover anvendes spark - håndteknikker - knæ, albuer og kast - og gulvkampsteknikker, alt efter hvilken afstand man har til sine angribere.

Teknikerne er meget enkle, bevægelses-økonomiske og velgennemtænkte. Hver gang vi har spurgt om, hvorfor en teknik ser sådan ud, som den gør, har vi fået en god forklaring, fulgt af en praktisk demonstration. Kriteriet for teknikkerne er: "hvad virker optimalt i denne situation?", ikke "sådan siger mester X". Wing Tsuns fleksible afspændthed, evnen til at "klæbe" sig fast til en modstanders bevægelser, der er et gennemgående element i alle Wing Tsun teknikker, og hovedtemaet i Chi Sau træningen, oplever vi især som helt enestående. Man lærer at reagere hurtigt overfor angreb, at mærke åbninger i modstandernes forsvar, og at bruge ens arme... og ben uafhængigt af hinanden. Vi synes det er genialt.

Aikidoteknikkerne er bygget op omkring et kropsligt samarbejde, hvor alle bevægelser, angriberens såvel som forsvarerens, er forudaftalte. De typer af angreb, som man træner at forsvare sig imod, såvel som teknikkerne man bruger til at forsvare sig med er, i vore øjne, urealistiske. En stor mængde af de angreb man træner, er holdegreb af ens arme, trøje, skuldre og hals. Imidlertid træner man ikke forsvar mod angriberens forsøg på at kvæle, omklamre eller på at kaste en.

Angreb der ellers forekommer ofte i en rigtig kampsituation. De få slagteknikker som man træner forsvar imod, giver forsvareren en stor reaktionstid, fordi angrebet starter på lang afstand, og teknikker mod spark trænes næsten aldrig. Teknikerne består stort set kun af kast og låseteknikker, for selvom alt "i princippet" er tilladt, trænes udøverne ikke i hvordan man i praksis rammer en modstander.

Fraværet af slag- og sparketeknikker følger af ønsket om at minimere skader på ens angribere. De enkelte kaste- og låseteknikker er sammensat af en lang række af bevægelser, der forudsætter at modstanderen opfører sig på en bestemt måde, samt at forsvareren har identificeret hans angreb helt korrekt. Teknikkernes kompleksitet indebærer, at meget kan gå galt under deres udførelse, og at det er nemt for en beslutsom angriber, at finde åbninger til forsatte angreb.

Det betyder yderligere, at det tager lang tid at lære dem. Efter vores opfattelse er Aikido således langt fra et optimalt selvforsvarssystem, hvis en kamp ikke kan undgås. Men som vi har nævnt, har Aikido meget andet at tilbyde dets udøvere, og selv har vi altid været meget glade for at træne Aikido. I Wing Tsun har vi imidlertid opdaget et utroligt traditionelt kampsystem, der hele tiden kræver at vi udvikler os. Derfor står det os klart, at vi i fremtiden vil træne WT.

Det er vores egen opfattelse af Aikido og Wing Tsun der er fremkommet i denne artikel, på baggrund af vores møde med, og erfaringer fra, de to systemer. Vi har en vis indsigt i hvad Aikido er, men især vores kendskab til Wing Tsun, og Wing Tsuns principper, er på nuværende tidspunkt begrænset. Eventuelle unøjagtigheder skyldes derfor vores manglende indsigt.