Hvad er WT Tao Qigong?

Af Sifu Klaus Schulz
Dansk oversættelse: Amjed Farooq Afzal


WT TAO QIGONG er et sundhedssystem, der på en harmonisk måde kombinerer vestlige og østlige indsigter i menneskets natur.

WT TAO QIGONG kan medvirke til udvikling af ens personlighed og bevare/genoprette et godt helbred. Regelmæssig udøvelse af systemet vil åbne muligheden for at leve et energisk og harmonisk liv op i en høj alder, fordi der arbejdes på forskellige niveauer af den menneskelige natur.

WT TAO QIGONG består af fire søjler beskrevet nedenfor.

første søjle

Den første søjle er baseret på vestlige fortolkninger af Wing Tsun Chuan. Udøveren af Wing Tsun Chuan vil forsøge at tillempe muskelspændingerne ved enhver given selvforsvarssituation. De muskler der skal bruges er spændte, mens de andre muskler er så afslappede som overhovedet muligt. Jo mere man træner den første søjle, des mere opmærksom bliver man på sine muskler. Musklerne bliver trænet på en sådan måde, at man efterhånden bliver mindre og mindre anspændt.
Dette medfører, at dagligdags gener som hovedpine, ondt i nakken, ondt i knæ og albuer og ondt i ryggen enten forsvinder eller kun optræder i et mindre omfang. Man lærer at udføre specielle bevægelser rutinemæssigt med henblik på enten at forebygge eller fjerne konkrete problemer.

anden søjle

Den anden søjle bygger på østlig viden om menneskets meridian system. Dette system har en meget gammel historie som går tilbage til det tredje århundrede før vores tidsregning. På dette tidspunkt var der en daoistisk filosof ved navn Dschuang Tse, der praktiserede et system baseret på bjørnen og fuglens bevægelser, og som havde til formål at give udøveren et godt helbred og et langt liv. Denne vekslen mellem den jordbundne bjørn og fuglen der flyver højt på himlen illustrerer også essensen af den anden søjle; at opnå balance mellem Ying og Yang. Daoyin, som er en ældre betegnelse for Qigong øvelser, består af mange forskellige former som f.eks. "De fem dyr" der blev udviklet af den berømte kinesiske læge Hua Tuo (født år 141 - død år 203).
Ved udførelsen af den anden søjle sker der en harmonisering af ens energibalance igennem meridian systemet. Man opnår en højere livskvalitet og især i forbindelse med kroniske lidelser kan den anden søjle have en positiv effekt.

tredje søjle

Den tredje søjle består af åndedrætsøvelser. Man lærer at bruge sine lunger på en sådan måde, at man får mest muligt ud af luftens oxygen. Dette har en meget positiv effekt på både krop og sjæl. Den indre fred man opnår ved regelmæssigt at lave åndedrætsøvelser vil blive forøget med særlige visualiseringer. Man får derved en dybere oplevelse af ens eget åndedræt.

fjerde søjle

Den fjerde og sidste søjle i WT TAO QIGONG er meditation. Denne del er valgfri. Gennem simple øvelser opnår man en større forståelse for, hvordan vores sind fungerer. Hvordan håndterer jeg mine følelser? Hvorfor lægger jeg altid hindringer i vejen for mig selv? Hvordan bliver jeg mere rolig, så jeg kan vende tilbage til min naturlige tilstand? Hvordan får jeg integreret oplevelserne fra meditationen i mit daglige liv? Det er spørgsmål, der gerne skulle blive besvaret i meditationsdelen af WT TAO QIGONG.


WT TAO QIGONG kan forbedre vores livskvalitet, også når vi bliver gamle. Kroppen bliver smidig og dynamisk. Ved at bruge energi på at bevare/genoprette et godt helbred såvel fysisk som mentalt, vil man igen/fortsat have det godt i sin dagligdag. Udøveren af WT TAO QIGONG bestemmer selv i hvilket tempo han/hun opnår den ønskede velvære. Undervisningen foregår i hold, men man kan sagtens udføre øvelserne alene derhjemme, ligeså ofte man har lyst. Man har ikke brug for udstyr eller et særligt rum for at kunne lave øvelserne. Faktisk er det en særlig oplevelse, at stå ude i den fri natur og lave WT TAO QIGONG.